Siden sundhedskrisen har hjemmearbejdet fået et kraftigt opsving. I starten var det påtvunget, men oplevelsen har været mere end positiv for en stor del af de ansatte. Ingen stress fra pendlingen, komforten ved at arbejde i afslappet tøj uden at blive bedømt, større frihed til at tilrettelægge sin egen tidsplan… Der er mange fordele, som hjemmearbejdet har gjort det muligt at opnå. Men det fysiske arbejde har ikke sagt sit sidste ord. Selvom det kun er et mindretal, der sætter pris på at være på kontoret hele ugen, er der muligheder for at undgå, at teams ender med at være for spredt ud over året. Det er derfor primært op til virksomhederne at tilpasse sig denne nye rytme og gøre livet på kontoret attraktivt, både hvad angår ergonomi, komfort og de mellemmenneskelige relationer.
Så, hjemmearbejde kontra kontor – hvilken løsning sikrer den bedste arbejdskvalitet for flest muligt?
Er fjernarbejde en reel fordel?
Det er ubestrideligt, at muligheden for at arbejde hjemmefra er en betydelig fordel, når man tænker på, at mange erhverv, der indebærer kontakt med kunder eller patienter, ikke har adgang til denne mulighed. Det er først siden COVID-krisen, at man har kunnet se denne forskel mellem de ansatte, der er blevet på arbejdspladsen, og dem, der venligt er blevet opfordret til at blive hjemme for at arbejde på afstand eller desværre er blevet sat på delvis arbejdsløshed.
For dem, der for nylig er begyndt at arbejde hjemmefra, har det været nødvendigt at vænne sig til en helt ny rytme og et helt nyt arbejdsmiljø.
Mange har kunnet nyde godt af de positive sider ved fjernarbejde: mere fritid og dermed mere tid sammen med familien, besparelser på benzin eller transportudgifter samt muligheden for at indrette sit eget kontor. Det er ikke overraskende, at tilbagevenden til kontoret ikke har vundet bred tilslutning.
Da den værste del af sundhedskrisen var overstået, indførte mange virksomheder en ordning med skiftevis dage på kontoret og dage med hjemmearbejde. For nogle betød det, at de kunne tilrettelægge en gradvis tilbagevenden til kontoret, indtil man igen var tilbage til 100 % tilstedeværelse, mens andre indførte hjemmearbejde som en fast del af den nye arbejdsform.
Selvom det kan se ud som om, at fjernarbejde er blevet indført og gennemført uden problemer, er det i virkeligheden ikke så enkelt. Der har været behov for at tage højde for organisatoriske, ledelsesmæssige og relationelle udfordringer.
For medarbejderne er det afgørende at skelne mellem fritid og arbejdstid, når man befinder sig i det samme miljø hele dagen, for ikke at lade arbejdet tage overhånd. Det er ikke altid nemt at finde et passende sted at arbejde, uden at blive forstyrret af børnene eller andre familiemedlemmer.
Manglen på kontakt med kolleger og overordnede – hvad enten det drejer sig om igangværende projekter eller blot en venlig snak – kan være en ulempe. Kvaliteten af den videregivne information forringes ofte, når man kommunikerer via e-mail eller telefon, og det sociale samvær bliver stærkt begrænset. IfølgeIFOP er det 42 % af de ansatte, der kommer på kontoret for at nyde det sociale samvær med kollegerne.
Fra virksomhedens side er det afgørende at gøre arbejdspladsen og hverdagen på kontoret mere attraktiv for at fastholde medarbejdernes interesse for at møde op på kontoret. Det er vigtigt at styrke tilliden til medarbejderne, når det drejer sig om fjernarbejde. Man skal lede på en anden måde og vurdere medarbejdernes effektivitet, selv når de arbejder på afstand.
At genoplive glæden ved arbejdslivet.
I lyset af denne begejstring for fjernarbejde er virksomheden som arbejdsplads langt mindre tiltrækkende af de allerede nævnte årsager. En ansat er imidlertid ikke selvstændig, og det er afgørende at opretholde regelmæssig kontakt med de øvrige medarbejdere i virksomheden for at opbygge en følelse af tilhørsforhold. Man arbejder ikke kun for at udføre opgaver, men for at nå fælles mål og bidrage til virksomhedens udvikling. Derfor er det at mødes på arbejdspladsen den bedste måde at skabe en ægte holdånd på.
I dag er arbejdspladsen ikke længere det kolde, karakterløse åbne kontor, hvor alle arbejdspladser ligner hinanden. Den skal fremover ligne et behageligt og hyggeligt, men også ergonomisk opholdsrum, hvor man kan sætte sit eget personlige præg. Med klart adskilte områder til hvile, møder og arbejdspladser. At mødes i små grupper af kolleger, der arbejder sammen, frem for ved store arbejdsborde, fremmer udvekslingen af ideer, uden at man føler sig iagttaget.
Kontoret er et sted, hvor man mødes med kollegerne, omgås hinanden og også taler om sine bekymringer eller frustrationer i forbindelse med arbejdslivet. Det gør det muligt at adskille det professionelle fra det private. Arbejdsforholdene bliver mere smidige, og den direkte kontakt fjerner risikoen for misforståelser.
Selvfølgelig er der både fordele og ulemper ved både hjemmearbejde og arbejde på kontoret. Hvilken løsning man foretrækker, afhænger blandt andet af ens personlighed, personlige situation og forholdet til kollegerne. Derfor er det en fordel for medarbejderen, hvis virksomheden, hvis det er muligt, tilbyder en veksling mellem hjemmearbejde og arbejde på kontoret. Selvom hjemmearbejde er mere tiltrækkende, er det nødvendigt – med virksomhedens hjælp – at ændre ens forhold til kontoret, så det bliver et uundværligt ugentligt besøg. Det skal ikke længere være en pligt at komme på kontoret, men et særligt øjeblik, hvor man kan mødes og gøre status over fremskridtene i de igangværende projekter, alt sammen i et hyggeligt miljø, der næsten minder om et coworking-space.