»Jeg drømmer aldrig.« Den påstand hører man ofte. Og alligevel er den videnskabelige logik uomtvistelig: Alle mennesker gennemgår hver nat faser med intens drømmeaktivitet, uanset om de kan huske det eller ej. Så hvorfor har nogle sovende virkelig indtryk af, at ingen billeder, ingen tanker og ingen natlige ønsker præger deres søvn? Svaret på dette mysterium ligger i den måde, hvorpå hjernen koder eller glemmer sine egne ubevidste produktioner.
Alle drømmer: en videnskabelig sikkerhed
At frembringe drømmeoplevelser er hverken et talent eller en særlig egenskab, men en universel biologisk funktion. For at forstå, hvorfor vi drømmer, må man først forstå, hvordan søvnen fungerer. Under søvnen gennemgår menneskets hjerne flere cyklusser på 90 minutter, hvor let søvn, dyb søvn og REM-søvn ( Rapid Eye Movement) veksler. Det er i disse REM-faser, at langt størstedelen af drømmeaktiviteten finder sted – disse sekvenser af billeder, tanker og følelser, som det ubevidste skaber i fravær af ydre stimuli.
En hel nat omfatter mellem fire og seks REM-faser. De sovende gennemgår derfor en til to timers drømme hver nat – ofte endnu mere. Det er ikke en mulighed: Det er en dokumenteret fysiologisk kendsgerning. Polysomnografiske undersøgelser bekræfter dette konsekvent: Når de vækkes under en REM-fase, fortæller personer, der hævder, at de »aldrig drømmer«, i langt de fleste tilfælde om drømme. Forestil dig overraskelsen hos disse personer, der begynder at sætte spørgsmålstegn ved deres eget forhold til søvn, når de vågner op i laboratoriet.
Drømmeamnesi: hvorfor glemmer vi vores drømme?
Selvom alle oplever drømme, ligger det egentlige mysterium et andet sted: hvorfor kan nogle sove sig huske dem, når de vågner, mens andre ikke kan? Svaret ligger i et fænomen, der er velkendt inden for neurovidenskaben: drømmeamnesi.
Under søvnen er hippocampus – det område i hjernen, der er ansvarligt for dannelsen af minder – delvist deaktiveret. Drømmeaktiviteten finder sted, men dens indskrivning i langtidshukommelsen er begrænset eller ikke-eksisterende. Forestil dig en film, der vises i en sal uden optager: Filmens virkelighed eksisterer, den afspilles i en intens drømmeoplevelse, men der er ingen spor tilbage, når forestillingen er slut. Dette fascinerende og til tider frustrerende fænomen for dem, der gerne vil huske deres drømme, er kernen i den menneskelige drømmeverden.
Hvad der afgør, om en drømmeoplevelse bliver husket eller ej, afhænger hovedsageligt af tidspunktet for opvågningen. De, der vågner naturligt under eller lige efter en REM-fase, har et vindue på et par minutter til at konsolidere deres drømmeoplevelser. De, der vækkes brat – f.eks. af en høj alarm eller midt i en dyb søvn – »går glip af« dette vindue og husker intet. Deres hjernes natlige virkeligheder forbliver utilgængelige for deres vågne bevidsthed.
Faktorer, der påvirker erindringen om drømmeoplevelser
Stress og kortisol
En hjerne under stress producerer mere kortisol, et hormon, der ofte forstyrrer den natlige hukommelseskonsolidering. Stressede sovende har lige så meget drømmeaktivitet som andre, men de oplever oftere hukommelsestab ved opvågningen. Dette fænomen forklarer også, hvorfor man ofte husker sine drømme bedre i ferien, når hjernen, der er mindre belastet, kan bruge mere energi og opmærksomhed på sine natlige aktiviteter, når man vågner. Kronotypen spiller også en rolle: En morgenfugl, der vågner naturligt i slutningen af REM-fasen, vil have en tendens til at huske sine drømme bedre end en natteravn, der er tvunget af en morgenvækker.
Alkohol og medicin
Alkoholindtagelse fragmenterer REM-søvnfaserne. Selv i moderate mængder reducerer det varigheden og kvaliteten af REM-cyklusserne og mindsker dermed produktionen og indprentningen af drømmeoplevelser. Undersøgelser blandt franskmænd i afvænning har vist en intens »REM-søvn-rebound«, der ofte ledsages af meget livlige drømme, mareridt og undertiden søvngang. Visse antidepressiva, sovemidler og betablokkere ændrer ligeledes søvnens struktur og kan undertrykke eller reducere REM-faserne, hvilket efterlader de sovende med en fornemmelse – som til tider virker utrolig i deres egne øjne – af, at de slet ikke har haft nogen drømmeaktivitet.
Personligheden og opmærksomheden på det indre liv
Mennesker, der lægger vægt på deres underbevidsthed, som mediterer eller fører en drømmejournal, har generelt et bedre minde om deres natlige oplevelser. Det er ikke noget mysterium: Den opmærksomhed, man retter mod det, man oplever, når man vågner, styrker konsolideringen af det, man har oplevet i drømmen. Selve ønsket om at huske er en afgørende faktor, som drømmeforskere undertiden kalder »drømmeintentionen«.
Kan man virkelig aldrig drømme? Virkelige tilfælde
Der findes sjældne og utrolige tilfælde, hvor personer udviser en markant reduktion eller næsten fuldstændig fravær af drømmeoplevelser, som de kan huske. Hjernebeskadigelser, der rammer bestemte områder, kan reducere eller helt fjerne drømmeoplevelser. Dette kaldes »drømmeophør«, et fænomen, der er genstand for neurologisk forskning, og hvis kliniske realiteter endnu kun delvist er forstået.
Somnambulisme er, selvom det er af en anden art, ofte forbundet med en forstyrrelse af overgangsfaserne mellem dyb søvn og REM-søvn. Somnambulister stiller ofte spørgsmålstegn ved deres eget forhold til drømmeverdenen; de befinder sig i en mellemtilstand mellem den vågne virkelighed og drømmen, hvor drømmebevidstheden er uklar, og erindringerne fragmentariske. Nogle kan endda forveksle deres episoder med søvngang med lucide drømme.
Drømmenes mysterier ligger muligvis også i individuelle biologiske forskelle, som vi endnu ikke forstår fuldt ud. Hvorfor synes nogle mennesker at have mere livagtige drømme, mens andre har tilsyneladende tomme nætter? Den videnskabelige logik peger på den individuelle hjerneopbygning, hippocampus’ volumen og følsomheden i de netværk, der konsoliderer hukommelsen – utrolige neurologiske realiteter, som stadig er ved at blive udforsket.
Er det bekymrende, at man ikke kan huske sine drømme?
Nej. Manglende drømmeerindringer er ikke i sig selv et tegn på en lidelse eller et psykisk helbredsproblem. Ingen bør bekymre sig over, at de ikke kan huske deres drømme, når de vågner – det er et normalt fænomen, der ofte skyldes livsstilsvaner snarere end en sygdom.
Hvis du derimod har indtryk af, at du sover dårligt, vågner udmattet trods tilstrækkeligt lange nætter, eller hvis dine drømmeplukker pludselig er forsvundet efter, at du er begyndt på en ny behandling, kan det være en god idé at tale med en fagperson. Disse symptomer kan tyde på en underliggende søvnforstyrrelse – såsom søvnapnø eller fragmenterede søvncyklusser – som bør undersøges af en læge. Søvnens mysterier afspejler undertiden reelle fysiologiske forhold, som kun en specialist kan fortolke.
Hvordan man bedre kan huske sine drømme
For dem, der gerne vil holde styr på deres drømmeverden, kan nogle konkrete vaner ofte gøre en utrolig forskel. Vi har udarbejdet en omfattende guide til, hvordan man husker sine drømme, når man vågner – her er de vigtigste punkter.
Kipli, selvfølgelig.