Træ er et materiale, der er allestedsnærværende i vores boliger, både i byggeriet og i indretningen. Det bruges til alle former for møbler – fra borde og stole til senge og garderobeskabe… Det roses for sine mange kvaliteter, men også fordi det kan bearbejdes på mange forskellige måder. Den store mangfoldighed af træarter på jorden gør det muligt at tilbyde træ med mange forskellige udseender. Når det bearbejdes på traditionel vis og så rå som muligt, forvandles det til et produkt af høj kvalitet med et rustikt udseende. Træ er et ædelt råmateriale, som alle kender, i det mindste overfladisk, men hvis produktion rummer mange overraskelser. I denne artikel præsenterer vi træsorterne og deres kvalitet samt de måder, de kan bearbejdes på.
Et stort udvalg af træsorter med unikke egenskaber
Løvtræer
Løvtræer udgør størstedelen af skovarealet, idetde udgør ⅔ af den franske skov. En rigelig ressource, der anvendes til opførelse af tagkonstruktioner eller møbler, da disse træsorter er kendt for deres kvaliteter inden for byggeriet.Blandt de mest anvendte træsorter i denne kategori finder man egetræet, som er det mest udbredte og anerkendte træ i Frankrig og endda på internationalt plan (se vores artikel om træmarkedet). Det er et lyst, hårdt og tungt træ, der er yderst robust. Det anvendes til opførelse af indendørs og udendørs konstruktioner samt til snedkerarbejde.
Bøg er den næstmest udbredte træart i Frankrig. Den har en ensartet struktur og anvendes hovedsageligt i snedkeri til møbelproduktion. I modsætning til eg er bøg et meget værdsat indendørstræ på grund af sin fine årestruktur. En anden træsort, der er meget udbredt blandt løvtræerne, er poppel. Det er et lyst, blødt og let, men meget holdbart træ. For at udnytte dets egenskaber bedst muligt anvendes det især til fremstilling af krydsfiner (se næste punkt). I kategorien løvtræer finder man også kastanje, ask, kirsebærtræ og valnøddetræ, for blot at nævne nogle få.
Nåletræer
Nåletræer udgør en tredjedel af de franske skove. Nåletræer, der i vid udstrækning anvendes inden for byggeri, krydsfiner og træfiberplader, er mere økonomiske og nemmere at bearbejde. Desuden vokser de hurtigt, men har en lavere tæthed end løvtræer, hvilket i øvrigt er den væsentligste forskel mellem dem. Som nævnt ovenfor er nåletræer altså konifere, hvoraf den mest kendte er granen, som man finder i bjergområderne. Den bruges i øvrigt meget som juletræ. Det er et blødt, ensartet og meget lyst træ. Prisen er ret fordelagtig.
Der er også skovfyr, en meget udbredt træsort, der findes i store mængder og er let at bearbejde. Det er hårdt og kompakt, og farven varierer fra lysegul til rødbrun. Endelig er der blandt de øvrige nåletræer granen, som har lignende egenskaber som de to foregående, nemlig: et blødt, billigt træ, der findes i store mængder og er meget udbredt i byggeriet, f.eks. til tagkonstruktioner. Andre kendte nåletræer er douglasgran, lærk og strandfyr.
Der findes et væld af forskellige træarter, som man undertiden kan forveksle med hinanden, da nogle ligner hinanden meget. Alligevel foretrækkes visse træsorter frem for andre inden for bestemte områder. For at give et klarere og mere overordnet overblik findes der et klassificeringssystem, der er opdelt i 4 kategorier. Hver kategori omfatter træsorter inddelt efter deres tæthed, fra det letteste til det hårdeste:
- Klasse 1 eller A: Her er der tale om lette træsorter som poppel, fyr og gran
- Klasse 2 eller B: omfatter ædle træsorter til møbler, såsom valnøddetræ, birk og teak
- Klasse 3 eller C: Det er meget holdbare træsorter, herunder eg, bøg, ask og akacie
- Klasse 4 eller D: omfatter de mest holdbare træsorter som mørk akacie, cedertræ eller wengé
Træets kvalitet
Man taler om tæthed, når man klassificerer træsorter, men vidste du, at væksthastigheden også spiller en rolle? Jo langsommere et træ vokser, desto mere robust bliver det. Det gælder især for løvtræer. Omvendt anses nåletræer for at være mindre modstandsdygtige, fordi de vokser hurtigere. Men der er andre kriterier, der skal tages i betragtning, når det gælder træets kvalitet, såsom vækstbetingelserne eller fældetidspunktet. Selv månecyklussen spiller en rolle, da den påvirker vandcirkulationen i træet.(1) Det er også muligt at klassificere træet efter farve, men der findes ingen »officiel« klassificering herfor. Når træet er fældet, forarbejdes det til vidt forskellige anvendelser afhængigt af dets egenskaber og behovene. Selvom træ betragtes som et sundt materiale, kan det indeholde giftige stoffer efter forarbejdningen. Det afhænger helt af, hvordan det udnyttes.
Træforarbejdning: uensartet kvalitet
Træforarbejdning kan foregå på mange forskellige måder, hvilket giver forskellige kvaliteter og udseender. Man kalder det træplader – som er det grundlæggende materiale, der anvendes i snedkerarbejdet. Prisen og holdbarheden varierer afhængigt af den anvendte pladetype. Vi vil her fokusere på plader, der er beregnet til møbelfremstilling.
Krydsfiner
Krydsfiner består af trælag, der er limet sammen. Pladens tykkelse varierer afhængigt af antallet af lag og tykkelsen på de anvendte lag. Den mest anvendte træsort i denne fremstillingsproces er poppel. Krydsfinerens konstruktion sikrer ensartethed, vand- og brandmodstand samt lethed og alsidighed. I modsætning til ubehandlet træ reagerer krydsfiner ikke på fugt eller temperatursvingninger.Det er ret miljøvenligt, da de træsorter, der anvendes til fremstillingen, hovedsageligt stammer fra bæredygtigt forvaltede skove (poppel, fyr, bøg…). Desuden kræver fremstillingen af krydsfiner kun lidt energi. Man må dog ikke glemme, at der anvendes lim til at binde trælagene sammen. Dette er ikke ubetydeligt med hensyn til udledningen af VOC’er. Det skal dog bemærkes, at der heldigvis findes naturlige limtyper på vandbasis.En lille anekdote…Metoden med krydsfinerplader skulle allerede have været anvendt i det gamle Egypten, ligesom man i det antikke Rom brugte den til fremstilling af skjolde. Under Anden Verdenskrig blev krydsfiner, da det er et let og stabilt materiale, anvendt inden for luftfarten. (2)
Lamineret træ
Lamineret limtræ (BLC) består af lameller af massivt træ, der er limet sammen i fiberretningen, altså på tværs af bredden eller i længderetningen, og hvis tykkelse varierer fra 33 til 45 mm. Det gør det muligt at fremstille meget lange stykker på flere meter, hvis det er nødvendigt. Limtræ er et godt alternativ til massivt træ, som vi vil se senere – det betragtes i øvrigt inden for snedkeri som »massivt træ«. Det er desuden meget populært i møbelbranchen takket være sin store modstandsdygtighed over for deformation, som endda er større end hos massivt træ.Blandt de træsorter, der oftest anvendes til fremstilling af dette materiale, finder man gran, eg, bøg og skovfyr. Æstetisk set er de sammenlimede lameller synlige. Man skal derfor værdsætte dette unikke udseende. Til gengæld skal man sørge for, at arbejdet med limtræ udføres af fagfolk, der bruger egnede og giftfri produkter. Hvis lamellerne er limet forkert, kan det medføre problemer med svampeangreb eller insektangreb.
- Agglomerat: Det drejer sig her om enblanding af træspåner, savsmuld og andet genanvendt planteaffald, der presses sammen ved meget høje temperaturerog til sidst limes sammen. Til dette formål anvendes syntetisk eller naturlig harpiks. Tykkelsen varierer fra 3 til 50 mm. Næsten 80 % af skabsmøblerne er fremstillet af spånplade. Man finder det absolut overalt.Det er et meget billigt materiale, der er blødt og derfor let at bore i. Men det skal bearbejdes med forsigtighed for at undgå, at det splintrer. Det er ikke særlig robust og tåler ikke tunge belastninger. Man bør også undersøge, hvilket bindemiddel der er anvendt, da det kan være sundhedsskadeligt, f.eks. formaldehyd. ( Se artiklen om indendørs forurening.)Da det ikke er særlig æstetisk, bruges det hovedsageligt til de mindst synlige dele af møblerne.
- MDF (Medium Density Fiberboard) eller MDF-plade: MDF er en spånplade fremstillet af fibre fra løvtræer eller nåletræer. Det er meget glat og ensartet, da det ikke har de ujævnheder, der er karakteristiske for råtræ. Det er et meget holdbart materiale, da der er ringe risiko for brud ved tilskæring, og det reagerer kun lidt på fugt og temperaturændringer. Det er værdsat for sin lave pris og kan let bearbejdes, dvs. males, lakeres, saves, slibes…Til gengæld skal MDF, ligesom spånplader, bores forsigtigt for at undgå, at det revner.
Blandt ulemperne er, at det ridses ret let. Men det bruges især til hylder i skabe eller kommoder. Endelig indeholder MDF også formaldehyd, hvilket udgør et problem for indeklimaet, især for gør-det-selv-folk, der udsættes for giftigt støv. Derfor er det vigtigt at bære en maske, når man udfører udskæringsarbejde på denne plade.
- Melaminbelægning: Melamin er en overfladebehandling, der anvendes på spånplader eller MDF-plader. Det er en dekorativ film, der er imprægneret med termisk bindende harpiks (melaminformaldehyd). Melaminbelagte plader anvendes til møbler. Takket være overfladebehandlingen er de nemmere at rengøre end andre plader. De giver mange muligheder for at tilpasse møblerne efter eget ønske. Men også her gør indholdet af formaldehyd dem til en kilde til indendørs forurening. Selvom de er praktiske og økonomiske, er det desværre ikke sundt at indrette sig med melaminbelagte plader.
Massivt træ Møbler af massivt træ er resultatetaf bearbejdning af rå træ, hvor dets naturlige egenskaber bevares. Det er den mindst forarbejdede træplade. Den er autentisk og tidløs. Dens modstandsdygtighed over for tidens tand gør den til et ædelt element af stor værdi. Det afspejles i øvrigt i prisen, da det er ret dyrt. Dets unikke karakter og holdbarhed gør det til et luksuriøst møbel, der kan sælges videre på brugtmarkedet eller gå i arv fra generation til generation. Det er et levende materiale, der ændrer sig med årstidernes skiften, og som derfor kan få et anderledes udseende efter nogle år. Hvorvidt dette fænomen kan observeres, afhænger helt af den anvendte træsort, luftfugtigheden, den lysmængde, den udsættes for, samt temperatursvingninger. Ligesom der findes en klassificering af træsorter efter deres tæthed, findes der også en klassificering, der denne gang vedrører træets modstandsdygtighed over for fugt:
- Klasse 1: Tørt træ til indendørs brug. Fugtindhold under 20 %
- Klasse 2: Tørt træ, der lejlighedsvis udsættes for en fugtighed på over 20 %
- Klasse 3: Træ, hvor fugtindholdet ofte ligger over 20 %
- Klasse 4: Træsorter, der tåler konstant kontakt med en fugtighed på over 20 %
- Klasse 5: Meget holdbare træsorter, der kan udsættes for havvand. Nu ved du mere om de forskellige typer træplader, der anvendes i møbelindustrien. Du kan derfor se på møblerne i dit hjem og gætte, hvilket træ de er lavet af, og hvordan de er konstrueret. Men hvordan finder man rundt i alle disse parametre og udstyrer sig, så man får det bedste ud af træets egenskaber?
De vigtigste udvælgelseskriterier for et møbel
I har allerede en masse information om træsorter og om, hvordan de kan bearbejdes (selvom vi ikke har dækket emnet udtømmende). Vores mål er at gøre jer opmærksomme på, at ethvert køb har en indvirkning: hvad enten det drejer sig om sundhed, miljø, etik eller alle tre på én gang. Vi anbefaler jer at satse på det bæredygtige og det sunde. I den forbindelse er der flere kriterier, I skal tage højde for:
Holdbarheden
Hvert træ har sine egne interessante egenskaber, men det udnyttes ikke altid optimalt. En enkel regel: Jo mindre materialet er forarbejdet, behandlet eller malet, jo mere ædelt vil det være. Det er ofte materialer af ringe kvalitet, der skal bearbejdes yderligere og suppleres med produkter, der ofte er skadelige. Af den grund, og hvis du har råd til det, bør du foretrække massivt træ. Dets holdbarhed er velkendt, da vi alle har et eksempel på et gammelt familiemøbel, der stadig er i fremragende stand. Hvis du ikke har råd til nyt, er det muligt at finde det på brugtmarkedet, forudsat at du er sikker på dit køb. Men blandt de andre eksisterende træplader anbefales limtræ, da det er af god kvalitet og mere økonomisk. Krydsfiner er også et godt alternativ efter limtræ . Forudsat at disse plader er fremstillet af fagfolk, der bruger så naturlige produkter som muligt.
Overfladebehandlingsprodukter
Stort set alle produkter er forbedret, forarbejdet eller beskyttet med overfladebehandlinger baseret på maling, lak, lim eller voks. Det er helt normalt, da disse er uundværlige for produkternes holdbarhed. Desværre er det meget ofte netop disse stoffer, der er kilden til VOC’er og dermed til forurening. Vi anbefaler, at I – ligesom I ville gøre med en ingrediensliste – sætter jer ind i, hvilke typer produkter der er anvendt. Nogle er mere giftige end andre, mens andre er ufarlige (f.eks. naturlige produkter på vandbasis). Spørg producenterne, hvordan deres møbler fremstilles. Jo større gennemsigtighed der er omkring fremstillingsprocessen og de anvendte stoffer, jo mere betryggende er det.
Oprindelsen
En anden regel, man skal tage højde for, er produktets oprindelse. Her gælder det om at finde frem til produktionslandet og foretrække korte forsyningskæder. Som I har set, mangler Frankrig ikke skove – tværtimod er landets træ så eftertragtet i Kina og USA, at disse lande køber store mængder (se artikel: møbelmarkedet). Kendskabet til og bearbejdningen af træ er en anerkendt håndværkskunst. Vælg virksomheder, der samarbejder med lokale håndværkere, eller gå direkte til håndværkerne selv, hvis du har mulighed for det. Så kan du være sikker på at få møbler, der er fremstillet med passion og af enestående kvalitet.
Æstetikken
Endelig det sidste, men ikke mindst vigtige kriterium: æstetikken. Det er helt naturligt, at det valgte møbel falder i din smag og passer harmonisk ind i dit hjem. Hvis du er glad for træ, er det sikkert dets rustikke og hyggelige udseende, du sætter pris på. Møbler med et enkelt design er et sikkert valg, så du ikke bliver træt af dem for hurtigt, og de kan piftes op med eksterne elementer uden at gå på kompromis med kvaliteten. Lyse træsorter er meget populære, da de ligger i tråd med den nordiske stil. De er generelt nemmere at kombinere, da gulvene ofte også er lyse. Men det er ikke en fast regel – at blande nuancer kan give et meget smukt resultat. Vi håber, at denne oversigt har givet dig mulighed for at lære mere om træbearbejdning og dens utrolige mangfoldighed.
Hos KIPLI er træ et meget værdsat materiale, da det opfylder alle de kriterier, vi stiller, nemlig: sundt, holdbart, vedvarende og tidløst. Derfor fremhæves en del af vores møbler udelukkende ved hjælp af dette naturlige materiale. I en tid præget af engangsprodukter fremhæver vi produkternes holdbarhed gennem håndværksmæssig og lokal bearbejdning af materialerne.
Citerede kilder→ ( 1) Bog: »La vie solide: La charpente comme éthique du faire«→ (2) http://www.lecontreplaque.com/le-contreplaque/histoire-dune-performance/