I dag taler vi om det økologiske fodaftryk, et begreb, der blev introduceret for mindst tredive år siden, men som for mange nok vil lyde lidt som et nyligt opfundet ord. Det er ikke blot et spørgsmål om terminologi: Indtil nu har man nemlig talt om menneskeskabt pres, næsten som om man ville afgrænse et analyse- og refleksionsfelt, der udelukkende var forbeholdt fagfolk. I dag er det måske på tide at tale så forståeligt som muligt. For det er ikke spørgsmål, der kun interesserer miljøforkæmpere. Menneskets tilstedeværelse på Jorden er blevet stadig mere indgribende, i en sådan grad at den har ændret de naturlige levesteder og påvirket de biologiske cyklusser i de marine og terrestriske økosystemer.
Økologisk fodaftryk – Ecological Footprint
Hvorfor taler vi så om det økologiske fodaftryk? For at forsøge at fastlægge, hvor meget naturkapital der er nødvendigt for at sikre verdensbefolkningens vækst og overlevelse.
Homo sapiens sapiens og dennes særlige livsstil har en stadig mere markant indvirkning på miljøet. Det handler blot om at kvantificere det reelle omfang heraf, så vi i det mindste er i stand til at holde øje med parametrene for de forandringer, der finder sted.
Det er dog ikke let at overvåge det økologiske fodaftryk. I løbet af de seneste år har tallene svinget konstant, og derfor får undersøgelser på dette område endnu større betydning.
For at forstå den enkelte dynamik kan give værdifulde indspark med hensyn til en ændring af individuelle vaner og måden, hvorpå man træffer sine valg.
Hvor stammer udtrykket »økologisk fodaftryk« fra?
Okay, men hvad er det egentlig, et økologisk fodaftryk? For bedre at forstå dette begreb skal vi tage et skridt tilbage i tiden. Det var i 1990, og Mathis Wackernagel, en schweizisk forsker og ph.d.-studerende ved University of British Columbia, introducerede for første gang udtrykket »Ecological Footprint« i sine akademiske publikationer. Efter at have taget en kandidatgrad i maskinteknik var Wackernagel i gang med at specialisere sig i samfunds- og regionalplanlægning. Med hjælp fra sin vejleder, professor William Rees, havde han fra starten klare ideer: Der er behov for at indføre en så omfattende bæredygtighedsmåling som muligt i den offentlige debat (ikke kun i den videnskabelige). En måleenhed, der på den ene side kan tage højde for menneskets behov for naturressourcer og på den anden side for de muligheder og den rigdom, som naturen byder på.
Kort sagt er beregningen af det økologiske fodaftryk den parameter, der måler udbud og efterspørgsel i naturen.
Økologisk fodaftryk og biokapacitet
Gennem årene er begrebet »aftryk« således blevet synonymt med måling af menneskelig adfærd og dens indvirkning.
Dette begreb beskrives og forklares i bogen *Our Ecological Footprint: Reducing Human Impact on the Earth*. En bog, der udkom i 1996, og som tager udgangspunkt i begrebet biokapacitet. For at kunne formidle ideen bag det økologiske fodaftryk korrekt, må man først tage udgangspunkt i begrebet biokapacitet.
Definition af biokapacitet
Biokapacitet er et økosystems biologiske kapacitet eller, endnu bedre, den mængde naturressourcer, som et økosystem er i stand til at rumme og producere. Dette omfatter også økosystemets evne til at nedbryde det affald, det selv producerer.
Bag begrebet biokapacitet skal man tage højde for menneskets rolle. Mennesket udnytter en betydelig andel af de naturlige ressourcer til eget brug. Samtidig udleder det en stor mængde affald til miljøet, herunder også kuldioxid.
I tråd med vores bestræbelser på at forenkle kan disse begreber reduceres til deres mest grundlæggende form. Man kan sige, at det økologiske fodaftryk udgør en slags efterspørgsel, som mennesket udtrykker med henblik på sin overlevelse. Derimod udgør biokapaciteten det udbud, der findes i naturen, og som har til formål at imødekomme denne efterspørgsel.
Beregning af det økologiske fodaftryk: betydningen af et tal, der er svært at indhente
Lad os tage udgangspunkt i, at det ikke er så enkelt at beregne sit økologiske fodaftryk. Alligevel er denne beregning afgørende for at bevæge sig i den rigtige retning – nemlig den, der kæmper for at beskytte miljøet. Med bevidstheden om, at beskyttelse af miljøet betyder at sikre menneskehedens fremtid.
Beregningen af det økologiske fodaftryk er derfor nyttig til at drage en række konklusioner og udnytte de indsigtsmuligheder, som dette redskab tilbyder. Med andre ord, som Wackernagel selv påpeger, skal vi i det mindste være bevidste om de begrænsninger, som planeten Jorden har, og om ressourcernes begrænsede omfang. Når vi går i overshoot, når efterspørgslen overstiger det faktiske udbud, mangler Jorden den nødvendige tid til at igangsætte regenereringsprocessen.
Beregningen af det økologiske fodaftryk er derfor nyttig netop i selve processen. For den formår at give et øjebliksbillede af udtømningen af klodens naturressourcer set i lyset af nutiden. I forhold til bestemte forbrugsniveauer.
Det anslås, at mennesket allerede siden 2014 har udnyttet de biologiske ressourcer, der findes i naturen, 1,7 gange mere, end det burde. Eller rettere sagt, end det burde. Hvis vi nemlig virkelig beslutter, at også vores børn, børnebørn og oldebørn skal have ret til at leve på den samme jord, som vi har boet på, må vi tage dette spørgsmål meget alvorligt.
At sikre ligevægt mellem udbud og efterspørgsel skal være mere end blot et forslag, som regeringslederne fremsætter indbyrdes. Med andre ord vil målsætningen om at efterlade et sundt økosystem til de kommende generationer kun blive omsat til konkrete tiltag for bæredygtig udvikling, hvis der findes et bredt ansvar, der er forankret i lovgivningen, begyndende i den vestlige verden.
I øjeblikket forbruger vi hvert tolvte år mere end halvanden jordklode i form af ressourcer. Naturen kan ikke følge med menneskets grådighed.
Beregning af det økologiske fodaftryk: fra det globale til det lokale
Beregningen af det økologiske fodaftryk handler ikke udelukkende om at vurdere udnyttelsen af naturressourcerne på globalt plan. Denne parameter kan sagtens anvendes til at analysere data fra en bestemt, vilkårligt valgt stikprøve, f.eks. en region, et land, en gård eller endda et enkelt individ.
Det samme gælder for kvantificeringen af et enkelt økosystems biologiske kapacitet.
En vigtig faktor, man skal tage højde for, er nemlig den ekstreme variabilitet i disse indikatorer.
Forskellige økosystemer producerer ikke den samme mængde ressourcer på årsbasis, og udnyttelsen af dem er ligeledes udsat for udsving. Det afhænger nemlig af demografiske data, forbruget pr. indbygger og industriproduktionen.
Ved at beregne det økologiske fodaftryk kan man få indsigt i visse aspekter, der vedrører vores personlige liv. Det er vigtigt at forstå, i hvor høj grad en levestandard er bæredygtig – uanset om det drejer sig om en enkelt persons eller et helt kontinents levestandard – for at kunne påvirke individuelle valg i forhold til indkøb, forbrug og transport.
Uanset hvordan man ser på det, er tallene i dag alarmerende. Vi lever, som om vi kun kunne tjene højst 2.000 euro om måneden, men alligevel bruger vi 3.000 euro hver måned: Det er absolut nødvendigt at gribe ind.
Vores livs økologiske fodaftryk
I sidste ende må vi ikke glemme, at det økologiske fodaftryk er en egentlig måleenhed. Ifølge undersøgelser fra Mathis Wackernagels Footprint Network udnyttede vi i begyndelsen af 1960’erne 70 % af Jordens samlede ressourcekapacitet. Fyrre år senere, i 1999, havde vi allerede nået 120 % på årsbasis.
Det økologiske fodaftryk kan imidlertid også betragtes som et værdifuldt redskab til at skabe bevidsthed på politisk og udviklingsmæssigt plan. Et politisk redskab i hver enkelt nations hænder, der sætter ikke blot regeringsledere, men også iværksættere og den enkelte borger i stand til selv at analysere situationen med hensyn til bæredygtighed. På denne måde, inden der planlægges nogen som helst strategi for økonomisk og industriel vækst.
Det betyder ikke, at man skal standse fremskridtet, men at man klogt skal lede produktionen i retninger, der rent faktisk er gennemførlige.
Hvad kan man konstatere, hvis man begrænser undersøgelsen til Italien?
På baggrund af de seneste tilgængelige data inddeles verdens lande i »lande med biokapacitetsreserve« (lande med overskud) og »lande med biokapacitetsunderskud« (lande med underskud).
Italiens økologiske fodaftryk
Det er ikke overraskende at opdage, at Italien befinder sig blandt de lande, der har et underskud, dvs. de lande, hvis økologiske fodaftryk overstiger den biologiske bæreevne, med et underskud på ca. 3,5 % (tal fra UNEP – World Conservation Monitoring Centre om biodiversitet, 2002). Det betyder, at vi i øjeblikket udnytter de naturlige ressourcer langt hurtigere, end det tager for dem at forny sig.
Et fornuftigt forsøg på at gribe ind for at rette op på situationen synes at være den eneste logiske konsekvens.
Man har dog alt for lidt spillerum til at øge andelen af biokapacitet – det er langt nemmere at gribe ind over for det økologiske fodaftryk selv, da menneskeheden er direkte ansvarlig for det.
Efterspørgslen skal reduceres – det er den egentlige grund til, at det økologiske fodaftryk kan blive et værdifuldt redskab til forandring. Hvor regeringerne ikke tager tilstrækkeligt hensyn til disse tal og det problem, de afspejler, kan den enkelte gøre det på egen hånd. Og det kan man gøre ved at begynde at genoverveje sin livsstil og træffe mere bevidste valg.
Sådan mindsker du dit økologiske fodaftryk
Tallene om det økologiske fodaftryk kan ikke kun kvantificeres på globalt plan, men kan også skaleres ned, så de tager højde for indvirkningen af vores individuelle liv.
Der findes flere onlineværktøjer, der er helt gratis, og som kan hjælpe med at udføre denne beregning.
Det er redskaber, der netop er udviklet til at hjælpe mennesker med at opnå en anden form for bevidsthed. Førhen talte man om, at »en dråbe i havet« var nytteløs. I dag har man endelig indset, at personlig bevidsthed er den eneste vej til en ændring af livsstilen og dermed forbrugsvanerne.
At lære, hvordan ens egen adfærd kan have en afgørende indflydelse, kan hjælpe med til at sætte spørgsmålstegn ved ens madvalg, indkøb, mængden af affald, man producerer, samt forbruget af energi og brændstof til transport.
I denne sammenhæng indgår også den plads, som vores hus optager, med dets energiforsyningssystemer, dets indretning, vores personlige valg af materialer og de dermed forbundne forurenende emissioner, der var nødvendige for at fremstille dem.
Økologisk fodaftryk: en liste over nogle af de mulige tiltag
I dag afhænger forandringen mere end nogensinde af de enkelte menneskers valg. Et eksempel? At bo alene i en treetagers villa eller i en etværelseslejlighed er helt anderledes, når det gælder den mængde energi, der skal til for at opvarme den om vinteren eller køle den ned om sommeren.
For at reducere udledningen er det nødvendigt at begynde at være opmærksom på visse detaljer, som vi hidtil ikke har anset for vigtige nok. Flere og flere mennesker begynder at træffe små tiltag, der vedrører den måde, vi bevæger os på, de tjenester, vi benytter, og vores forbrugsvaner. Her er en kort, ikke-udtømmende liste over mulige tiltag, man kan iværksætte for at reducere sit økologiske fodaftryk:
Køb af lokale produkter med kort transportvej, hvilket bidrager til at reducere transporten.
Øget indtag af frugt og grøntsager på bekostning af kød og fisk.
Drik vand fra hanen, gerne filtreret, i stedet for mineralvand på flaske.
Foretræk et brusebad frem for et badekar.
Vær særlig opmærksom og omhyggelig med affaldssortering.
Brug energieffektive husholdningsapparater, helst om aftenen og om natten, samt energibesparende lyskilder.
Køb tøj og boligindretning, der er fremstillet uden brug af forurenende kemikalier, af naturlige materialer, der sikrer lang levetid og sikker bortskaffelse.
Når det er muligt, skal du bevæge dig til fods, med offentlig transport eller på cykel.
Sådan indretter du soveværelset for at mindske dit økologiske fodaftryk
Som vi har set, er det en forandring, som alle kan klare, at justere sin livsstil med små tiltag, der fremmer større bæredygtighed. Nogle gange handler det blot om information og forudgående viden. Man behøver ikke at være rig eller velhavende – for at træffe bæredygtige forbrugsvalg skal man blot udvise en smule ansvarlighed over for planetens og vores børns fremtid.
Som afslutning på vores korte fokus på det økologiske fodaftryk vil vi gerne fortælle jer om en branche, der ligger os meget på sinde, fordi det er den branche, hvor Kipli opererer. Vi taler om de virksomheder, der beskæftiger sig med produktion af møbler og boligtekstiler. Med henblik på at øge bevidstheden om disse vigtige emner hos et publikum, der ikke længere er en niche, men som bliver stadig bredere, kan disse virksomheders rolle vise sig at være meget vigtig. For gardiner, garderobeskabe, senge, sengetøj og madrasser er produkter, vi har med at gøre hver dag. Og dem, der står for produktionen af disse genstande, har mulighed for virkelig at vise, at de tager problemet alvorligt, og især at påvirke købsadfærd og vaner hos et bredt publikum.
Når vi for eksempel taler om boligindretning, skal vi være opmærksomme på, at der i Europa findes en certificering og det tilhørende ECOLABEL-mærke (EF-forordning nr. 1980/2000), der attesterer de miljømæssige kvaliteter af møbler fremstillet af naturtræ. Det er en certificering, som virksomhederne ansøger om på frivillig basis, og som garanterer, at mindst 90 % af det anvendte træ er af naturlig oprindelse. Desuden sikrer ECOLABEL os også gennem hele produktionskæden: fra bæredygtig skovdrift til forbud mod brug af lim, opløsningsmidler og lakker, der er skadelige for menneskers sundhed.
Formålet med denne miljømærkning er netop at fungere som et logo, et mærke, der er velkendt blandt forbrugerne, som i stadig større grad lægger vægt på hverdagsgenstandes miljøpræstationer.
Certificeringen garanterer også, at produkterne overholder kravene til menneskers sundhed og velvære. Det faktum, at møblerne består af mindst 90 % naturtræ (eksklusive glaselementer og metalbeslag), er en garanti i denne henseende. En garanti, som andre produkter på markedet ikke kan tilbyde.
Dette er til gavn for miljøet og bidrager til at bevare økosystemets biologiske reproduktionsevne. Men det er også en fordel for forbrugeren, både hvad angår sundhed og økonomi. For at denne type møbler kan opfylde kriterierne for ECOLABEL-mærket, skal de nemlig testes for at sikre en lang levetid.
Holdbarhed er et uundværligt kriterium for, at et produkt kan betragtes som fuldt ud miljøvenligt – hyppig udskiftning eller erstatning ville medføre mere affald og flere forurenende emissioner i miljøet. Ikke kun på grund af bortskaffelsen eller genanvendelsen af disse, men også på grund af produktionen af nye produkter, der skal købes.
Møbler af naturtræ fremstilles med en mindre miljøpåvirkning. Brugen af stoffer, der kan betragtes som farlige, reduceres betydeligt. Vil I have et eksempel? Se nærmere på det tekniske datablad for Kipli-sengestel i massivt træ – det er fremstillet af træ, der er samlet med taphuller, uden lim, skruer eller plastdele. Den beskyttende lak består desuden udelukkende af stoffer af organisk oprindelse.
Hvad tilbyder markedet os i stedet? Produkter, der sælges til lidt lavere priser, men som er fremstillet af spånplader og imiteret træ – møbler af ringe kvalitet, der endda kan indeholde giftige stoffer, som kan frigives i den luft, vi indånder.
Heldigvis er der stadig flere, der indser, at soveværelset er det rum, der bedst repræsenterer begreberne komfort og velvære. At stræbe efter disse ting betyder også, at man minimerer risiciene for sin egen sundhed. Dermed bidrager vi uden tvivl også til at beskytte miljøet.
Råvarernes miljøpåvirkning i soveværelset
Som vi har nævnt, er det altid en god idé at sætte sig grundigt ind i råvarernes oprindelse. I dette tilfælde drejer det sig om oprindelsen af det materiale, som skabe, senge, natborde og gulve er fremstillet af.
Når det drejer sig om ægte træ, er det som regel altid en god idé at undgå genstande, der består af flere forskellige træsorter, og i stedet foretrække dem, der er fremstillet af én enkelt træsort. Man bør sikre sig, at det er FSC-certificeret træ, der stammer fra bæredygtigt forvaltede skove.
Hvis man, som Kipli har valgt at gøre, også giver designerne mulighed for at udfolde deres ideer frit ved at bruge naturtræ i samlingskonstruktioner for at undgå at indsætte metal i selve konstruktionen, bliver det klart, at en ændring af forbrugsmønstret også kan medføre betydelige fordele ud fra et æstetisk synspunkt. En sengekonstruktion, der måske kan fuldendes med en madras af naturlatex og et sæt sengetøj og tæpper af økologisk bomuld.
Bæredygtige møbler og indretning
Når det gælder indretningen af soveværelset, er der mange muligheder, der giver os mulighed for at holde vores miljøaftryk under kontrol. Mange virksomheder fremstiller møbler af genbrugstræ.
Andre virksomheder bruger ikke blot biokompatible råvarer, men investerer også en del af salgsindtægterne i spændende initiativer, der involverer deres kunder, for yderligere at øge deres bevidsthed. Det gælder for eksempel dem, der for hvert salg beslutter at plante et nyt træ.
I soveværelset – uanset om der er tale om et nyt møbel eller en total fornyelse – kan alt være miljøvenligt, man skal bare ønske det. Fra bambusgulve til komposterbart tapet.
Grunden til, at bambus anses for at være særlig interessant i denne henseende, er netop dens væksthastighed. Under visse gunstige dyrkningsforhold tager det kun én dag at producere en meter bambus, og intet andet træ vokser så hurtigt.
Tapet kan derimod bestå af cellulose eller tekstilfibre og dekoreres med vandbaseret trykfarve og farvestoffer. Intet må være kemisk fremstillet eller have en iboende toksicitet. Hvis man ikke er til tapet, gælder det samme for de malinger, der bruges til at give væggene et nyt look.
Hvordan ser et miljøvenligt soveværelse ud?
Ud over valgene vedrørende de enkelte elementer handler bæredygtighed også om at reducere overforbrug. Med andre ord skal man satse på en minimalistisk stil for at mindske mængden af anvendte materialer. Som nævnt tidligere har den plads, vi optager, også stor betydning for vores økologiske fodaftryk.
En minimalistisk indretning reducerer former og materialer til et minimum. Minimalisme er et godt valg på alle måder: Jo færre genstande man har, desto bedre vil energien i soveværelset strømme, hvilket giver en bedre nattesøvn. Og rummet vil altid være helt rent, fordi det er nemt at rydde op.
Valget af farvenuancer til soveværelset er også afgørende for, hvordan vi opfatter rummet. Farverne bør nemlig være neutrale, netop fordi neutrale nuancer ofte er de naturlige farver, som materialerne har i naturen. Umalede materialer, der derfor helst bør være fri for giftige stoffer.
Det vil måske virke mærkeligt for nogle, men selv det spejl, der normalt hænges over en kommode eller fastgøres til en væg, kan fremstilles af mere eller mindre miljøvenlige materialer.
Et uundværligt redskab til at gøre sig klar, før man går ud – spejlet – kan være fremstillet af farlige komponenter såsom rester af bly og kobber eller ej. Desuden kan rammen indeholde naturlige materialer eller ej.
Til sidst vil vi se nærmere på miljøvenlig belysning i soveværelset med LED-lamper – få, velplacerede lamper kan give rummet en god atmosfære.
Alt i alt kan beskrivelsen af soveværelset med lavt miljøaftryk kun understrege en vigtig sandhed: at handle i planetens interesse er det samme som at varetage vores egne interesser.
At vågne op i et værelse, der udelukkende er indrettet med naturlige, genanvendelige, allergivenlige og giftfri materialer, giver en dyb følelse af balance og harmoni. At hvile sig i dette miljø vil være en fornøjelse for kroppen, for sjælen og for bevarelsen af en ånd af respekt over for andre mennesker.