Franskmændene sover i gennemsnit 6 timer og 42 minutter om natten på hverdage, hvilket er 15 minutter mindre end i 2023. Det fremgår af en undersøgelse fra Det Nationale Institut for Søvn og Vågenhed (Les Echos). Det er langt fra de anbefalede 8 timers søvn.
Søvn er imidlertid en nødvendig hvileperiode, som man ikke må forsømme, for det er netop om natten, at krop og sind genopbygges – og det sker på forskellige måder afhængigt af, hvilken søvnfase vi befinder os i. Om natten går vi fra at falde i søvn til let søvn og derefter til dyb søvn.
Disse søvnfaser veksler og gentager sig, indtil man vågner. Det kaldes søvncyklusser. Der er i gennemsnit fire til fem søvncyklusser om natten, som hver varer mellem 1 time og 30 minutter og 2 timer.
Fase 1: Indslumring og forberedelse til søvn
Indsovningen er den første fase af søvnen. Det er den forberedende fase, der udmønter sig i en følelse af søvnighed. Musklerne slapper af, hjerneaktiviteten begynder at aftage, og øjenbevægelserne bliver langsommere.
Støj udefra kan let forstyrre indsovningen. Et roligt miljø og svagt lys gør det lettere at falde i søvn, da det fremmer produktionen af melatonin, søvnhormonet.
Indslumringsfasen og dens varighed
Denne forholdsvis korte fase forbereder kroppen på at gå ind i dybere søvnfaser. Den varer i gennemsnit fem til tyve minutter og udgør cirka 5 % af den samlede søvntid.
Fase 2: Let søvn og bearbejdning af dagens oplysninger
Kroppen går nu ind i den lette søvn, som er den længste søvnfase. I denne fase falder kropstemperaturen, hjerte- og åndedrætsfrekvensen sænkes, og hjerneaktiviteten fortsætter med at aftage.
Funktionerne ved let søvn
Let søvn styrker den deklarative hukommelse, det vil sige erindringen om oplevede begivenheder, såsom en fødselsdag, eller om fakta, såsom erindringen om en vigtig dato eller et begreb.
Den giver hjernen mulighed for at sortere dagens indtryk og udvælge, hvilke oplysninger der skal gemmes, og hvilke der skal kasseres. Den lette søvn forbereder hjernen på den dybe søvn.
Varigheden af den lette søvn
Let søvn er den længste søvnfase og udgør normalt 50 % af søvntiden. Den kan vare mellem 45 og 60 minutter pr. cyklus.
Fase 3: Dyb søvn og fysiologisk restitution
Nu kan den dybe søvn begynde. I den tredje søvnfase forsvinder opfattelsen af omgivelserne.
Blodtrykket falder, og vejrtrækningen bliver regelmæssig og dyb. På dette stadie er kroppen mindre følsom over for ydre stimuli, og det bliver sværere at vågne.
Dyb søvns funktioner
Dyb søvn spiller en afgørende rolle for den fysiske restitution og helbredet generelt.
Kroppen reparerer væv, styrker immunsystemet og udskiller væksthormoner, der er afgørende for vedligeholdelsen af muskler og knogler.
Mangel på dyb søvn kan føre til fysisk træthed, nedsat ydeevne og øget modtagelighed for sygdomme.
Varigheden af dyb søvn
Denne fase er ganske vist meget vigtig, men udgør kun 25 % af den samlede søvntid. Den kan vare mellem 20 og 30 minutter pr. søvncyklus.
Fase 4: REM-søvn og psykisk regenerering
REM-søvnen er også en del af den dybe søvn. I denne fase er hjerneaktiviteten intens og ligner i høj grad den, man har, når man er vågen. Det er det tidspunkt på natten, hvor drømmene er mest livagtige.
Afhængigt af drømmene kan øjnene bevæge sig meget hurtigt under øjenlågene, mens resten af kroppen derimod er som lammet. Det er netop dette paradoks, der har givet fænomenet sit navn.
Funktionerne ved REM-søvn
Denne søvnfase sikrer psykisk regenerering. Den tid, man tilbringer i REM-søvn, forbedrer kreativiteten og evnen til at løse problemer.
Det styrker også den følelsesmæssige hukommelse ved at sortere og stabilisere de følelser, man oplever gennem drømme, samt den proceduremæssige hukommelse, dvs. integrationen af sansemæssige opfattelsesprocesser, såsom at kunne spille på et instrument eller cykle.
En mangel på REM-søvn kan medføre koncentrationsbesvær, følelsesmæssige ubalancer og hukommelsesproblemer.
Varigheden af REM-søvnen
REM-søvnfasen varer 15 til 20 minutter pr. cyklus og udgør 20 % af den samlede søvntid. Varigheden øges i løbet af natten. Om morgenen er REM-søvnen længst.
Man husker i øvrigt bedre de drømme, man har haft i denne fase, når man vågner. Når man forstår søvnfaserne, kan man bedre forstå vigtigheden af gode søvnvaner.
Vaner som at opretholde en regelmæssig søvnrytme, skabe et søvnfremmende miljø og undgå stimulerende midler kan bidrage til fulde og afslappende søvncyklusser.
En meditationsform som f.eks. Yoga Nidra gør det lettere at falde i søvn og forbedrer den fysiske og psykiske restitution ved at fremkalde bevidsthedstilstande, der ligner dem, man oplever i dyb søvn.Søvnforstyrrelser kan have stor indflydelse på hverdagen og helbredet. Hvis man lider af søvnforstyrrelser, er det vigtigt at opsøge en læge.