Ikke alle betræk er ens
Madrasbetrækket er et vigtigt element og ikke blot et dekorativt element. Madrasbetræk kan virke ens, uinteressante eller blot mere eller mindre æstetisk tiltalende. Men der er mange kvalitetsmæssige aspekter ved et madrasbetræk, som man skal tage højde for, for at kunne træffe et velinformeret valg, når man køber sin madras. Det vil hjælpe dig med at forstå pris-kvalitetsforholdet mellem de forskellige madrasser, du sammenligner.
Vi har skrevet denne artikel i forbindelse med udviklingen af vores madrasbetræk, hvor vi har undersøgt alle aspekter, lige fra stoffet til fremstillingen, herunder design og fyld. I den forbindelse har vi mødt alle de aktører, der er involveret i udviklingen af madrasbetrækket, for selv at kunne træffe det bedst mulige valg for hvert enkelt element. Her giver vi dig vores tjekliste, som helt sikkert kan hjælpe dig med at træffe det bedste køb, og derefter fortæller vi historien og den rejse, der har ført os frem til at designe det nuværende betræk til Kipli-madrasserne.
En 8 måneders rejse i selskab med de bedste europæiske producenter af stoffer og betræk. I lyset af den økologiske og klimatiske krise, vi i øjeblikket oplever, mener vi, at vores forbrugsvalg skal tage højde for mindst tre grundlæggende aspekter:
- Menneskers sundhed og velvære
- Miljø og respekt for vores planet
- En rimelig pris, der tager højde for de negative eksterne effekter. Det er de tre grundlæggende principper i vores tjekliste. Hvis disse ikke stemmer overens med de værdier, du baserer dine forbrugsvalg på, vil vores liste ikke passe til dig.
0 % PLASTIKFIBRE
Polyester er et plastbaseret materiale, der er populært i tekstilbranchen på grund af dets egenskaber og pris. Dets vigtigste egenskaber er:
- Elasticitet og modstandsdygtighed (evnen til at genvinde sin form efter sammenpresning)
- Modstandsdygtighed over for fugt og kemikalier
- Mekanisk styrke
- Kan vaskes ved næsten alle temperaturer
- En lav varmeledningskoefficient (det er et materiale, der holder på varmen).
På trods af dets utvivlsomt interessante egenskaber og det faktum, at polyester anvendes i de fleste tekstiler og langt de fleste madrasovertræk, har vi besluttet slet ikke at bruge det. Dets egenskaber strider nemlig mod de to værdier, der ligger til grund for vores tjekliste. Set ud fra et sundheds- og velværemæssigt perspektiv indeholder polyester en række kemiske stoffer, der kan have negative virkninger, især når det udsættes for varme.
Polyester holder også på varmen og muliggør ikke en optimal varmeregulering, hvilket skaber en følelse af varme om natten, der fører til svedtendens og nedsætter søvnkomforten. Desuden kan udsættelse af polyester for kropsvarme frigive visse kemikalier, der findes i polyesteren, og som kan indåndes eller optages gennem huden.
I visse tilfælde, når polyester »varmebindes« med andre naturfibre, behandles det med et stof kaldet formaldehyd, som ifølge EU’s klassificering betragtes som kræftfremkaldende i klasse 3 og er underlagt meget strenge regler i Europa, men ikke i andre lande, hvorfra polyesteren f.eks. kan importeres.
Set ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt kan polyester også forårsage allergier, ifølge en undersøgelse fra Europa-Kommissionen, som du kan finde via dette link. Undersøgelsen viser, at 7 til 8 % af hudlidelserne skyldes hudkontakt med det tøj, vi har på. Blandt de årsager til allergier, som undersøgelsen påpeger, er polyester.
Set ud fra et miljømæssigt synspunkt er det største problem ved polyester dets livscyklus (det tager mellem 30 og 350 år for en polyestertråd at nedbrydes).Desuden anvendes der fossile brændstoffer til produktionen, hvis miljøpåvirkning er velkendt. Produktionen er også særdeles energikrævende (125 megajoule pr. kg fiber mod 12 for økologisk bomuld).
Polyester indgår i de fleste foringer på markedet, og mange mærker finder på fantasifulde navne for at undgå at nævne det ved navn. Blandt de mest almindelige betegnelser finder man »vat«, »mikrofiber« og »stretch«. Ofte beskrives kun stoffet og ikke fyldet, hvor der i de fleste tilfælde anvendes polyester (ofte kaldet vat), som ofte er termisk bundet til naturfibre
Polyester er også en stor kilde til vandforurening. Disse syntetiske materialer frigiver nemlig plastmikrofibre ved hver vask… Ifølge Ademe udledes der på denne måde hvert år 500.000 ton plastmikropartikler i verdenshavene. For eksempel bestod 90 % af den mikroplast, der blev fundet på Sveriges kyster, af syntetiske tekstilfibre.
INGEN FLAMMEHÆMMERE
Flammehæmmere er kemiske stoffer, der anvendes i behandlinger for at gøre visse materialer og genstande ikke-brændbare eller mindre brændbare. Disse stoffer anvendes i mange madrasser, primært for at mindske brændbarheden af tekstilprodukter eller skummaterialer som polyester eller polyuretan.
Disse kemiske stoffer, der anvendes i de fleste moderne madrasser, kan være giftige. Vi har udviklet vores betræk, så det har naturlige brandhæmmende egenskaber og ikke kræver nogen kemisk behandling.
Et af alternativerne til brugen af disse kemikalier er at anvende uld som fyld, da uld har meget gode brandhæmmende egenskaber.
100 % NATURLIGE MATERIALER
Vi bruger udelukkende naturmaterialer til fremstillingen af betrækket og dets fyld. Årsagerne til dette valg ligger i, at naturmaterialer har nogle meget interessante egenskaber, når de anvendes i tekstiler til søvn. Navnlig:
- Høj åndbarhed
- Ingen giftige stoffer eller kemiske behandlinger (se de valg, vi har truffet, i afsnittet »Historien bag vores betræk«)
- Biologisk nedbrydelige materialer
- Fornybarematerialer: Deresproduktion kræver mindre energi end f.eks. syntetiske materialer(125 megajoule pr. kg fiber for polyester mod 12 for økologisk bomuld). Det er materialer, der har en meget behagelig og afslappende »følelse« og kontakt med huden. Naturlige materialer har ikke de samme egenskaber.Hvis du vil vide mere, kan du læse videre i de følgende afsnit.
BRUGERVENLIGHED OG VEDLIGEHOLDELSE
Et andet punkt, man skal tage højde for, er, om der er håndtag. De er vigtige for at kunne flytte madrassen og vende den med jævne mellemrum. Ideelt set bør der være 4 håndtag på betrækets længste sider, så madrassen let kan flyttes af to personer.
Hvad angår vedligeholdelse, er det vigtigt, at betrækket kan vaskes, hvis man vil sikre, at det holder så længe som muligt. Dette er ikke muligt, hvis betrækket ikke har lynlås og ikke kan fjernes fra madrassen. Vi anbefaler, at du vælger et aftageligt betræk med lynlås på alle fire sider, så den øverste del kan tages af og vaskes, uden at du behøver at flytte madrassen.
Generelt anbefaler vi for de fleste betræk at vælge rensning, især for at undgå problemer med tørringen, som – hvis den ikke udføres korrekt – kan medføre problemer såsom skimmeldannelse eller krympning af betrækket.
PRODUKTIONSSTEDET FOR MATERIALERNE OG STOFFET
Et andet aspekt, der skal tages i betragtning, er, hvor betrækket fremstilles, og hvor stofferne, garnerne og tilbehøret produceres. Fremstillingen af et polstret betræk foregår på en fabrik, som kaldes en »produktionsfabrik«.
På fabrikken fremstilles panelerne og båndene, som derefter samles med tilbehør for at skabe den færdige beklædning. Derimod produceres tekstiler, sytråd og fyldmaterialet i de fleste tilfælde ikke på fabrikken, men andetsteds. Det er vigtigt at kontrollere oprindelsen af råmaterialerne, tekstilerne, trådene og fyldmaterialet. Disse elementer er ofte certificerede, og producenten skal kunne dokumentere materialernes oprindelse og leverandøren. Mærkningen»made in« henviser derfor til fremstillingsstedet – eller i nogle tilfælde blot samlingsstedet – og ikke til materialernes oprindelse. Derfor bør man ikke nøjes med angivelsen»fremstillet i Frankrig«, men det er en god idé at undersøge oprindelsen af de anvendte materialer.
CERTIFICERING AF TEKSTILER OG TEKSTILKOMPONENTER
Inden for tekstilbranchen findes der mange forskellige former for materialecertificering, og det ville tage for lang tid at nævne dem alle én for én. I vores tjekliste har vi understreget vigtigheden af at vælge naturlige materialer frem for syntetiske.
PRISEN
Prisen på et fyldstof med samme vægt er dobbelt så høj for uld som for polyester. Men for at opnå samme fyldighed som med polyester skal man bruge cirka dobbelt så meget uld. Prisen på et uldfyldstof er derfor i sidste ende fire gange højere end prisen på et polyesterfyldstof.Problemet er, at når vi taler om pris, tager vi den nominelle pris som udgangspunkt. Det er en fejl, vi risikerer at begå hver dag i vores forbrugervalg, og som fører os til logisk forkerte konklusioner. Et lille eksempel siger mere end tusind forklaringer. Lad os forestille os, at vi skal sammenligne to dåser tomater. Den første er produceret i Kina, den anden i Italien. Der er brugt de samme tomater, og emballagen er også den samme. I det italienske supermarked koster den kinesiskproducerede dåse 10 % mindre end den italienskproducerede dåse. Den nominelle pris på den kinesiske tomatdåse er altså lavere end prisen på den italienskproducerede dåse.
Det er sådan, vi normalt sammenligner priser. Men der er et problem. Det giver ingen mening og er ikke logisk at sammenligne to nominelle priser. Den nominelle pris tager ikke højde for det, man i økonomien kalder negative eksternaliteter. Negative eksternaliteter er de samfundsmæssige og miljømæssige omkostninger, som hele samfundet og de kommende generationer kommer til at betale, og som aldrig indgår i den nominelle pris.
I eksemplet med tomatkassen har transporten af kassen fra f.eks. Kina medført CO₂-udledninger, der vil bidrage til klimaforandringerne. Hvis omkostningerne ved disse udledninger var medregnet i den nominelle pris, ville de to kasser sandsynligvis koste det samme, eller også ville den kinesiske tomatkasse være dyrere end den, der er produceret i Italien. Det samme gælder for alle varer. Vi sammenligner to tal, to priser. Men de nominelle priser indeholder kun en delvis sandhed; de indeholder en løgn. De nominelle priser er et svindelnummer på bekostning af fremtidige generationer og planeten. En madras med en kerne af polyuretan eller memoryskum og et betræk af polyester eller polyesterfibre blandet med naturfibre koster fire gange mindre at producere end en madras med en kerne af naturlatex og et betræk af naturfibre. Men hvis vi tager de negative eksterne omkostninger med i betragtning, hvilken af dem ville så være dyrest? Er konsekvenserne for dit velbefindende og din sundhed medregnet i den nominelle pris? Er bortskaffelsesomkostningerne taget med i betragtning?Svaret er nej.
Vi håber, at denne artikel har været til din fornøjelse og har givet dig et godt indblik i de vigtige aspekter ved madrasbetrækket. Vi vil også gerne opfordre dig til at læse vores artikel om Kiplis historie og især historien om Kipli-madrassen – fra familiens arv til den nuværende produktion.
Vi ses snart
Kipli-teamet