Når man taler om forurening, tænker man først og fremmest på transport, pesticider eller landbruget. Desværre stopper det ikke der. Alle vores daglige handlinger har en miljøpåvirkning i større eller mindre omfang. Og det gælder også vores digitale liv. Den digitale forurening, der drives af et uhæmmet forbrug af digitalt indhold, vokser nemlig konstant. Den vinder terræn og giver anledning til bekymring, så hurtigt som den udvikler sig. Med e-mails, streaming, sociale medier, der fremmer videoformatet, og udviklingen af 5G er det digitale allestedsnærværende i vores liv og er derfor ikke uden konsekvenser. Den digitale økologi er derfor opstået for at modvirke de negative virkninger af overforbruget af it-udstyr og onlineindhold.
Digital forurening – både allestedsnærværende og bekymrende
Mens konsekvenserne af vores forbrugsmønstre inden for mad, tøj, kosmetik og transport er kendt af de fleste, er bevidstheden om konsekvenserne af den digitale teknologi endnu ikke helt slået igennem. Og det er der en god grund til: Det er et emne, der stadig er for lidt uddybet, og som man kun tager forsigtigt op. Ifølge de seneste oplysninger fra ADEME ( Agenturet for Miljø og Energistyring) udgør den digitale forurening imidlertid 3,5 % af de globale drivhusgasemissioner (1,5 gange mere end luftfarten) og 2,5 % af det franske CO₂-aftryk.
Ifølge skøn fra Senatets undersøgelsesudvalg om miljøaftryk forventes udledningen af drivhusgasser fra den digitale sektor at udgøre næsten 7 % i 2040 .
Det gælder først og fremmest det fysiske udstyr (telefoner, skærme, computere, tablets) … lige fra dets udvikling med sjældne råmaterialer, hvis udvinding kræver meget energi og udtømmer naturressourcerne, til transport, brug og bortskaffelse. Desværre er det sådan, at jo mere teknologisk avanceret et digitalt produkt er, desto større er dets miljøpåvirkning. ADEME angiver for eksempel, at der skal bruges 800 kg råmaterialer til fremstilling af en computer på 2 kg. Desuden anslås det, at der skal bruges 80 gange mere energi til at fremstille 1 gram af en smartphone sammenlignet med 1 gram af en bil.
Det er ikke let at genbruge forbundne enheder. De er nemlig ofte tyndere og mere diskrete – især smartphones – hvilket gør det sværere at adskille de materialer, de består af.
Internettet står ikke tilbage. Det digitale indhold vokser med en fænomenal hastighed. E-handel, video, messaging-tjenester, streaming… Ifølge en undersøgelse fra Médiamétrie bruger franskmændene i gennemsnit 2 timer og 25 minutter om dagen på internettet. Lægger man dertil kontorarbejdet og kommunikationen via messaging-tjenester og e-mails under hjemmearbejdet, bliver skærmtiden enorm.
Onlinevideoers CO₂-aftryk er et af de største inden for den digitale sektor. Ifølge The Shift Project udgør VoD, pornografiske videosider og sider som YouTube 1 % af de globale drivhusgasemissioner.
Datacentre er steder, hvor man administrerer computernetværk samt lagerplads. På verdensplan overstiger energiforbruget i alle datacentre samlet set det i Frankrig. Med udbredelsen af fjernarbejde og forbundne enheder er udbygningen af disse centre uundværlig. Det skal bemærkes, at 40 % af den energi, disse datacentre forbruger, går til afkøling.
Hvad angår e-mails, modtager vi dem hver dag, især via nyhedsbreve. Man anslår, at 80 % af e-mailsne aldrig bliver åbnet. Disse e-mails bliver meget ofte liggende i vores indbakker på ubestemt tid. Det betyder, at hver franskmand har mellem 10.000 og 50.000 e-mails liggende unødigt. Et nyhedsbrev svarer til ca. 10 g CO₂, og for en e-mail med en vedhæftet fil stiger tallet til mellem 4 og 50 g CO₂ afhængigt af filens størrelse.
Endelig øger indførelsen af 5G bekymringerne, da en rapport fra Det Øverste Råd for Klimaet fra december 2020 oplyser, at udrulningen af 5G vil øge den digitale sektors CO₂-aftryk med 18 til 45 %.
At udvikle de rette vaner for at fremme en bæredygtig digital kultur
Det er alles ansvar at være opmærksom på sit forbrug af digitale produkter og indhold, uanset om man er erhvervsdrivende eller privatperson. Det er muligt at leve digitalt moderat både på arbejdet og derhjemme, uden at det går ud over brugervenligheden af internettet.
Alle e-mails, der ikke slettes, gemmes på serverne. For at undgå dette bør man regelmæssigt rydde op ved at slette forældede nyhedsbreve og alle behandlede e-mails, der ikke behøver at blive arkiveret, og ikke mindst spam. Ved at afmelde nyhedsbreve, der ikke længere interesserer os, undgår man at overfylde sin e-mail-indbakke unødigt.
Lad dig ikke friste til at skifte smartphone for ofte, hvis den stadig fungerer, og hvis der ikke er et reelt behov for et skifte. Desværre bliver vi nogle gange lokket af forandringen blot for fornøjelsen ved at få et nyt produkt, men at forlænge sine enheders levetid er i dag en vigtig miljømæssig handling. Ifølge tal fra ADEME ligger der i Frankrig mellem 54 og 100 millioner fungerende telefoner i vores skuffer. Det er et bevis på, at der er et stort potentiale for forbedring. Overvej at sælge den eller de telefoner, du ikke længere bruger, på brugtmarkedet .
Hvad angår brugeroplevelsen, er det at deaktivere automatisk afspilning af videoer på sociale medier endnu et skridt i retning af et mere etisk forbrug.
Der findes andre enkle vaner, man kan indføre i hverdagen, såsom at lukke de internetfaner, man ikke bruger, eller slukke for internetmodemet om natten.
Man skal ikke undervurdere virkningen af disse små handlinger, som får stor betydning, når mange gør det.