Dyremælk er ikke beregnet til voksne.
Som I måske allerede ved, er dyremælk oprindeligt beregnet til nyfødte. Det er den naturlige fødevare, der indeholder alle de næringsstoffer, der er nødvendige for de allermindstes udvikling (proteiner, fedt, sukker, mineraler, vitaminer og vand). Det kunne derfor få os til at tro, at det er en fødevare, vi ikke kan undvære, når vi bliver ældre. Men tværtimod er vores voksne krop langt mindre i stand til at fordøje og optage den. Vi er i øvrigt den eneste art, der drikker mælk som voksne!
I løbet af de seneste par generationer er vores forbrug af dyremælk steget kraftigt, men vi har altid drukket mælk. Derfor har den menneskelige krop gennem årene mere eller mindre tilpasset sig denne vane for bedre at kunne fordøje den. Men hvorfor oplever nogle af os ubehag, når vi drikker mælk, mens andre ikke gør det?
Da mælk indeholder laktose (naturligt sukker), er det netop dette, der gør mælken svær at fordøje. Dette kulhydrat optages ved hjælp af laktase, et fordøjelsesenzym, der produceres aktivt i barndommen , men i langt mindre grad, når man bliver ældre. Produktionen af laktase i voksenalderen varierer fra person til person, og det samme gælder derfor også laktoseintolerance!
Mælk er ikke kun dårlig for vores mave.
Selvom du producerer meget laktase og derfor ikke har problemer med at fordøje mælk, betyder det ikke, at den er sund for dig. Ud over vanskelighederne med at fordøje den er overproduktion af mælk et etisk og miljømæssigt problem. Det massive forbrug af mælk har muliggjort en industrialisering af produktionen, og den er lige så miljøbelastende som kødproduktionen. Da mælken desuden ikke længere er håndværksmæssigt fremstillet, har dens ernæringsmæssige sammensætning ændret sig markant. I mælkeflaskerne kan man derfor finde pesticider (langt flere end i plantebaserede drikkevarer), tungmetaller, forarbejdede fedtsyrer samt væksthormoner (der anvendes til at øge udbyttet i den industrielle produktion). Alt sammen unødvendige ingredienser, der kan fremme udviklingen af sygdomme i vores krop. Selv det calcium, der findes i mælken – og som man kunne betragte som vores ven for livet – optages kun med besvær af vores krop.
Heldigvis findes der et langt sundere alternativ.
Men betyder det så, at det er slut med kaffe med mælk, yoghurt og søndagscrêpes? Selvfølgelig ikke, for vi har fundet et perfekt alternativ: plantebaserede drikkevarer. De indeholder hverken laktose eller kolesterol, er naturligt rige på vitaminer (A, B, C og E), mineraler (calcium, kalium, magnesium, fosfor…) og fulde af sunde fedtsyrer (umættede fedtsyrer). Hvis du køber dem i supermarkedet, skal du vælge med omhu. 80 % af de plantebaserede drikkevarer, der sælges, indeholder mindre end 5 % af hovedingredienserne, suppleret med tilsætningsstoffer, fortykningsmidler, farvestoffer og olie. Kort sagt er det som at købe vand og ingredienser, der er skadelige for vores helbred. Det vigtige er at købe plantebaserede drikkevarer, der kun består af to ingredienser (uden at medregne naturlige konserveringsmidler): vand og den plantebaserede base. Hvis derimod er rimelige mængder salt, ahornsirup eller dadler samt xanthangummi, der fungerer som fortyknings- og geleringsmiddel, er det ikke noget problem.
Men det bedste er stadig at lave sin egen plantebaserede drik derhjemme!I er heldige, for Kipli har fundet en opskrift, der er enkel, hurtig og billig, og som kun indeholder én ingrediens og har et meget højere indhold af planter (og dermed et højere næringsindhold) end de færdigkøbte varianter.
En opskrift, der er lige så sød som dig
For at lave din plantebaserede drik skal du bruge:
- 250 g mandler eller 2 spiseskefulde mandelsmør (ris-, nødde- eller havresmør osv.)
- 1 liter vand
- 1 genanvendelig pose til plantebaseret mælk til filtrering eller et rent viskestykke
Trinene i opskriften:
- Lad mandlerne ligge i blød i vand hele natten (8 til 12 timer)
- Hæld vandet fra, skyl dem og kom dem i skålen på en blender
- Tilsæt 1 liter vand, og blend ved høj hastighed i 2 minutter
- Sigt væsken gennem en pose til plantebaseret mælk eller et rent viskestykke
- Tryk godt med hænderne for at få så meget mandelmælk ud som muligt
- Opbevar den på køl; den kan holde sig i 4 til 5 dage. Rør den godt igennem, før den drikkes. Du kan også fryse den ned i små flasker, hvor den kan holde sig i 1 måned.
Små tips til et affaldsfrit liv fra Kipli:
Men når vi først har lavet vores hjemmelavede mandelmælk, hvad skal vi så gøre med restprodukterne, såsom blødgøringsvandet eller frugtkødet, for at få en drik, der virkelig er affaldsfri?
- Lav den ønskede mængde, som skal drikkes over 4 til 5 dage
- Gem blødgøringsvandet til at vande sine planter
- Opbevar frugtkødet i filteret eller det rene viskestykke for at lave:
- Hjemmelavet mel, fremstillet ved tørring
- Frosne frugtkødsterninger, som man laver ved at hælde frugtkødet i isboksene. Perfekt til smoothies eller babymad
- Alle slags kager eller småkager. Bland frugtkødet med honning og chokoladestykker, og sæt det hele i ovnen i f.eks. 15 minutter ved 180°!
- Hudpleje med antioxidanter, fugtgivende og modvirkende hudens aldring. Bland frugtkødet med kokosolie og en æterisk olie efter eget valg