Træerne kaster deres gyldne blade ud gennem efterårets vinduer. – Sylvain Tesson, »I Sibiriens skove«, 2011. For den, der går en tur, er skovene et sæsonbestemt vidunder. Giver de også dig mulighed for at genoplade batterierne, ligesom denne forfatter, der tilbragte seks måneder ved Bajkalsøen? Deres positive indvirkning på mennesket er dokumenteret, og fordelene rækker langt ud over det. Jordens landarealer, der tidligere bestod af 50 % skov og i dag udgør ca. 30 %, får sit CO2-aftryk reduceret med en tredjedel takket være disse kulstoflagre. Disse 4 milliarder hektar, der udgør et tilflugtssted for biodiversiteten – hvoraf over halvdelen ligger i Rusland, Brasilien, Canada, USA, Kina og Den Demokratiske Republik Congo – er i dag delvist truet af omfattende skovrydning. Frankrig, der med sine 18 millioner hektar ligger på 4. pladsen i Europa efter Finland, Sverige og Spanien, har taget udfordringen op. Det Nationale Skovvæsen har som mål at sikre en bæredygtig skovforvaltning gennem »en retfærdig balance mellem træproduktion og bevarelse af økosystemer«. Ifølge denne organisation er den franske skovs volumen fordoblet i løbet af de sidste 150 år.
Hos Kipli produceres og forarbejdes træet til vores miljøvenlige møbler på en bæredygtig måde i Normandiet i overensstemmelse med principperne for bæredygtig skovdrift. Det samme gælder for saften fra asiatiske gummitræer, som indgår i vores madrasser af naturlatex, der bærer Eurolatex-mærket – 100 % naturlatex. Vi lægger stor vægt på at beskytte Jordens grønne lunger og er derfor glade for at se, at der spire frem gode initiativer over hele kloden. Her deler vi vores 8 favoritter med jer. I slutningen af artiklen finder I også vores yndlingsfakta om skovene!
Nantes, Lyon, Paris: ekstremt modstandsdygtige primære mikroskove
At plante en lille skov, der er 30 gange tættere end en traditionel skov, 10 gange hurtigere, og som rummer 100 gange større biodiversitet…Det var den japanske botaniker Akira Miyawakis drøm. En drøm, der er blevet til virkelighed, og som to indbyggere i Nantes, Stéphanie og Jim, har taget til sig. Grundlæggerne af foreningen MiniBigForest planter træer i hundredvis, som hurtigt stikker hovedet frem under barkflis (døde blade, træspåner osv., der forhindrer vandet i at fordampe for hurtigt).
Små elm-, ask- og egetræer – hvad skal de bruges til? På to år når de op på 2 meter; tre år senere danner de en vild, uordentlig skov, der er langt mere modstandsdygtig end en velordnet skov. Og frem for alt huser de hundrede gange flere små dyr… Hvordan skaber man sådan en mikroskov? Man kortlægger træarterne omkring det sted, hvor man vil plante, og vælger disse indfødte træer. Man planter dem med tre til fem pr. kvadratmeter under et tykt lag barkflis, ligesom i urskovene. Derefter lader man naturen gå sin gang. Indbyggerne i Nantes drømmer om, at deres initiativ får efterfølgere, for hvert beplantet område fungerer som en barriere mod støj og forurening, binder kulstof og rummer biodiversitet. Så frem med frøene og skovlene!
I samme ånd er der taget beslutning om et 100 % grønt initiativ i Lyon, hvor man anvender denne japanske metode. I efteråret vil beboerne i kvarteret La Duchère plante mellem 4.500 og 6.000 træer på et areal på 1.000 m² ved foden af Résidence du Plateau Sud. Har du lyst til at plante dit eget træ? Og Paris står bestemt ikke tilbage! Boomforest anvender Miyawaki-metoden til at beplante arealer, der stilles til rådighed af kommunerne i Île-de-France, til glæde for beboerne. Montreuil, Porte des Lilas, Malesherbes… Med deres miniskove holder de forureningen i skak og giver pariserne mulighed for at trække vejret frit. Kipli er partner med Boomforest og finansierede dem i 2019 og 2020 via organisationen 1 % POUR LA PLANETE. Hold øje med det næste projekt – du kan være med!
En million træer i Val-d’Oise
Det er det største skovrejsningsprojekt i 400 år: På 1.350 hektar er man i gang med at plante en million træer. Tidligere grøntsagsmarker, hvor jorden er blevet udpint, er blevet opkøbt med henblik på at plante elm, eg, ahorn, ask, lind… I alt er der valgt omkring 30 træarter, der er modstandsdygtige over for jordforurening. Om ti år vil træerne være godt rodfæstede, og om 50 år bør dette område ligne en rigtig skov . 85 millioner euro er brugt til gavn for biodiversiteten og de omkringboende. Hurra!
Indien: En ødelagt skov genbeplantes af en frivilliggruppe
I Sadhana Forest samles der løbende næsten 1.000 frivillige fra alle verdenshjørner. Deres mål er at genplante de træer, der er forsvundet som følge af skovrydning og intensivt landbrug, men også at genoplive jorden og genopbygge grundvandsreserverne.I denne grønne oase tæt på Pondicherry og Oroville har der i de sidste 15 år været gennemført et omfattende arbejde med skov- og vandbevarelse. For Aviram Rozin og hans kone Yorit, grundlæggerne af dette projekt,er »det grønne guld og det blå guld de to vigtigste ressourcer i det 21. århundrede«. De har fast besluttet sig på at beskytte dem på deres egen måde. Deres projekt har fået efterfølgere i Haiti og Kenya. Et initiativ, man kan læse mere om på Sadhana Forests hjemmeside og iartiklen i Mr. Mondialisation.
Egypten: Spildevand forvandler en ørken til en skov
Egyptiske forskere har formået at anlægge »Serapium-skoven« midt i ørkenen, to timer fra Kairo. Dette projekt blev gennemført som led i en plan for genbeplantning af 36 ørkenområder i landet, der blev iværksat i 1990’erne. Planen går ud på at plante snesevis af træarter, heriblandt nogle importerede, såsom eukalyptus og mahogni. I alt er der tale om 200 hektar med træer, der nyder godt af et ideelt klima til at vokse i. Forskerne har nemlig konstateret, at træerne vokser fire gange hurtigere end i et tempereret klima som det i det franske fastland.
Hvordan lykkedes det egypterne at udføre dette mesterværk? Ved at anvende den ideelle dyrkningsmetode: sol + vand + næringsstoffer. Midt i ørkenen har de opfindsomme projektledere anlagt et spildevandsrensningsanlæg for at sikre en stor forsyning af »blåt guld« til at vande skoven. Et genialt initiativ, for takket være kvælstof og fosfat i det filtrerede vand – som stadig ikke er drikkeligt – er der ikke behov for kunstgødning. Træerne elsker det, og det kan man tydeligt se. Cirklen er sluttet, satsningen er lykkedes! Læs mere iartiklen af Mr. Mondialisation.
En kæmpe spiselig skov baseret på permakultur i Seattle
Det er et lidt skørt sted… Bacon Food Forest er en af verdens største spiselige skove. Den ligger i selve Seattle, og projektet samler hundrede frivillige på tværs af flere områder. Der er en kæmpe frugtplantage, en køkkenhave, en fælleshave…Men også opholdssteder: »Gathering Plaza« er et mødested, og børnehjørnet er et sted, hvor man leger og lærer grundlæggende om permakultur og livet i fællesskab. Hvordan fungerer skoven? Næsten alle træerne bærer frugt eller nødder og kaster skygge over de bær, grøntsager og blomster, der vokser nedenunder. Ved at kombinere denne metode med permakulturens principper, der sigter mod at gøre jorden levende for at opnå bedre planteproduktivitet, opnår man ekstraordinære udbytter. En model for en næringsskov, der vinder stadig flere tilhængere over hele verden.
Costa Rica: En skov vokser i et tørt område på appelsinskræller
I 1990’erne indgik Daniel Janzen og Winnie Hallwachs, to forskere fra University of Pennsylvania, et samarbejde med Del Oro, en costaricansk producent af appelsinsaft. De foreslog virksomheden en miljøvenlig løsning på problemet med det grønne affald fra produktionen: at udbringe appelsinskræller og frugtkød på nærliggende, næsten øde marker. Formålet med forsøget var at undersøge hypotesen om, at jordbunden kunne genoprettes ved hjælp af næringsstofferne i appelsinskrællerne. Da de blev beskyldt af en konkurrerende virksomhed for at forurene jorden, efterlod forskerne de omkring 12.000 ton appelsinskræller, der var blevet leveret med 1.000 lastbiler. Slut på historien? Ikke helt, for i 2013 vendte et team fra Princeton University tilbage og konstaterede, at biomassen var steget med 176 % på disse marker…hvilket havde forvandlet området til en jungle. Deres jordanalyser afslørede en høj koncentration af næringsstoffer, der er gavnlige for planter. I lyset af denne succes foreslår forskerne fra Princeton Universityat bruge madrester til at skabe tropiske skove. Læs mere iartiklen fra The Epoch Times.
Kinas første skovby
Stefano Boeri, arkitekten bag skovbygningerne i Milano, har et nyt gigantisk projekt. Denne gang går turen til Guangxi-provinsen i det sydlige Kina, hvor han skal skabe verdens første skovby. På et areal på 175 hektar ønsker den megalomane arkitekt at opføre en by med 300.000 indbyggere, der er designet til at smelte sammen med naturen. I Liuzhou er der planlagt 40.000 træer og en million planter, som forventes at optage 10.000 ton CO₂ og 57 ton forurenende stoffer om året, samtidig med at de producerer omkring 900 ton ilt. Byen skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi fra sol og geotermisk energi. Planterne vil have en positiv indvirkning på temperaturen på stedet, som vil blive lavere, fremme biodiversiteten og sikre lydisolering. Byen vil blive udstyret med elektriske skinner til… biler! Hvem kan gøre det bedre?
Bonus: Vidste du det?
- Skovene dækker i øjeblikket 31 % af vores planets landareal.
- 1,6 milliarder mennesker er direkte afhængige af skovene for at kunne forsørge sig.
- Et træ kan optage op til 150 kilo kuldioxid om året. De 400 milliarder træer i Europa optager 9 % af kontinentets CO₂-udledning.
- 35 % af skovenes biodiversitet findes i døde træer.
- Over 15 % af vores lægemidler stammer fra planter i de tropiske skove. Vi har dog kun undersøgt 1 % af de planter, der findes der.
- I Schweiz går 2 000 frivillige hver sommer i gang med at plante træer.
- De franske skove genererer en omsætning på 60 milliarder euro om året, hvilket svarer til 3 % af BNP.
- Urskovene dækker 6 % af kloden. De modtager mellem 250 og 450 centimeter vand om året. De kan endda få det til at regne!
- Nogle tasmanske fyrretræer kan blive 2 000 år gamle.
- Verdens ældste levende organisme er en algekoloni, der i dag er mellem 80.000 og 200.000 år gammel. Portugisiske forskere har undersøgt disse posidonia-kolonier, der ligger ud for Formentera på Balearerne. Denne koloni er truet: Den svinder med 5 % om året på grund af forureningen i Middelhavet. Forskere gør deres yderste for at beskytte den.
Vi håber, at du har nydt denne artikel.
Naturligvis,
Nora Leon på vegne af Kipli-teamet¹ Ifølge FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation (Kilde)² Rapport fra 2018 fra ONS (Office National des Forêts) (Kilde)³ Franske skove, nogle nøgletal (Kilde).⁴ 12.000 ton appelsinskræl har skabt en frodig skov i Costa Rica, The Epoch Time. (Kilde)⁵ UNECE (Kilde).⁶ UNECE (Kilde).⁷ UNECE (Kilde).⁸ ONF i tal (Kilde)⁹ UNECE (Kilde).¹⁰ Franske skove, nogle nøgletal (Kilde).¹¹ National Geographic for Kids (Kilde).¹² National Geographic for Kids (Kilde).