Når søvnen forstyrres, påvirker det den følgende dag. Og hvis det fortsætter, går det ud over ens helbred og livskvalitet. Derfor er det afgørende at sove godt for at restituere sig og genopbygge energien. Der findes dog søvnforstyrrelser, som den sovende ikke altid opdager. Det gælder for eksempel det obstruktive søvnapnø- og hypopnø-syndrom (OSAHS), der mere almindeligt kaldes søvnapnø. IfølgeAmeli-hjemmesiden rammer dette syndrom næsten 4 % af befolkningen i Frankrig. Mænd er desuden mere udsat end kvinder, men der er andre faktorer, der øger risikoen for at blive ramt. Hvad er søvnapnø, og hvad er årsagerne til det?
Søvnapnø – hvor kommer det fra?
Når man taler om søvnapnø, drejer det sig om korte opvågninger i løbet af natten, som den sovende ofte ikke engang er klar over. Disse korte opvågninger skyldes åndedrætsstop, der i gennemsnit varer mellem 5 og 30 sekunder, og som forekommer mindst 5 gange pr. times søvn (undertiden mere end 10 gange, afhængigt af den enkelte person).
Jo kortere åndedrætsstop er, desto mere taler man om let søvnapnø, og jo tættere det kommer på 30 sekunder, desto mere betegnes søvnapnøen som alvorlig. Hvordan fungerer det? De berørte personer oplever obstruktioner i luftvejene om natten, hvilket medfører åndedrætsbesvær eller øger risikoen for fuldstændige åndedrætsstop.
For at afhjælpe dette sender hjernen et signal, der udløser en kortvarig opvågning og genopretter den normale vejrtrækning. Der er mange årsager til søvnapnø. Denne lidelse hører til kategorien dyssomnier (den anden kategori er parasomnier).
Det vil sige lidelser, der påvirker søvnkvaliteten. Der skelnes mellem tre kategorier af apnø, som gør det muligt at fastslå de forskellige årsager:
- Obstruktiv søvnapnø, som er den mest almindelige form, da den udgør 90 % af alle tilfælde. Den er kendetegnet ved manglende muskeltonus i halsen, hvor musklerne slapper af. Den vigtigste risikofaktor er fedme. Fedtvæv omkring svælget kan nemlig gøre det vanskeligt for luften at passere. Mænd og ældre er ligeledes de mest udsatte.
- Central søvnapnø, som er langt sjældnere end den foregående form, er ikke længere et problem, der skyldes en rent fysisk funktionsforstyrrelse, men derimod en hjernedysfunktion. Der opstår nemlig en afbrydelse i signaloverførslen til åndedrætsmusklerne om natten. Dette medfører de samme konsekvenser som ved obstruktiv søvnapnø og dermed åndedrætspauser.
- Blandet apnø: Her er der tale om en kombination af symptomerne fra de to foregående former for apnø. Som nævnt indledningsvis bliver søvnapnø, uanset hvilken form den antager, alt for sjældent bemærket af den berørte sovende. Det gælder derfor om at være opmærksom på de symptomer, som en urolig nattesøvn medfører, og som hurtigt giver sig til kende.
Hvordan genkender man symptomerne på søvnapnø?
De korte opvågninger, som en person med søvnapnø oplever, bliver som regel ikke opdaget, men medfører en dårlig søvnkvalitet. Da søvnen regelmæssigt afbrydes, er den nemlig ikke afslappende. Og det påvirker hurtigt livskvaliteten.
Hvad angår symptomer om natten, kan snorken – især hvis den er kraftig – være et tegn på søvnapnø. Men de to ting hænger ikke altid sammen. Uden god søvn er det ikke muligt at komme igennem dagene med den nødvendige energi til at udføre alle de planlagte opgaver og arbejdsopgaver uden at lide under det. Det mest karakteristiske symptom er derfor dagtidssøvnighed ( eller hypersomnolens). Det vil sige en tilstand af udmattelse hele dagen igennem, som kun med besvær kan lindres ved hjælp af korte lur. Hertil kommer alle tegn på træthed, såsom hukommelsesbesvær, koncentrationsvanskeligheder eller nedsat opmærksomhed.
Der kan også opstå en vis irritabilitet. Endelig kan libidoet blive påvirket af denne daglige søvnmangel. Det er altså hele hverdagen, der påvirkes af denne invaliderende tilstand. Med tiden kan der undertiden opstå helbredsmæssige komplikationer, såsom hjerte-kar-sygdomme: forhøjet blodtryk eller hjerterytmeforstyrrelser. I tvivlstilfælde er det vigtigt at konsultere en specialist, som derefter foretager en polysomnografiundersøgelse. Dette er en undersøgelse af søvnens fysiologi.
Hvis en person lider af apnø under et overnatningsophold på hospitalet, vil denne undersøgelse gøre det muligt at påvise eventuelle åndedrætsforstyrrelser. For at genvinde en god søvn kan det være nødvendigt at anvende et medicinsk apparat til kontinuerligt positivt luftvejstryk (CPAP). Andre problemer, der forstyrrer din søvn, kræver en konsultation, såsom sammentrækninger i underkæben, forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdomme...
Hvilke behandlinger findes der mod søvnapnø?
For at behandle milde former for søvnapnø kan du træffe nogle foranstaltninger ved at ændre din livsstil: Dyrk regelmæssig motion, hold op med at ryge, undgå at drikke alkohol om aftenen og sørg for at ligge i en passende stilling
Hvis du lider af søvnapnø i et fremskredet stadium, kan du få fremstillet en kæbefremfører. Formålet med disse proteser er at forhindre, at tungen falder tilbage og blokerer luftvejene, ved at skubbe underkæben fremad. For at apparatet skal passe perfekt til dine behov, er det nødvendigt at få det fremstillet efter mål og foretage justeringer, hvis det er nødvendigt.
For at sikre, at apparatet fungerer så effektivt som muligt, anbefaler vi , at du får det efterset af en specialist hver sjette måned. Dette apparat udleveres på recept og refunderes derfor af sygesikringen eller din supplerende sygeforsikring, afhængigt af vilkårene. Hvis ingen behandling virker, og din søvnapnø fortsætter, anbefaler vi, at du henvender dig til en specialist.