Dynen er et vigtigt element i et barns sengetøj, da den tilfører et strejf af farve, blødhed og beskyttelse. Den forener komfort og sikkerhed for at sikre barnets optimale velbefindende. Den kan dog udgøre en fare for spædbarnet i de allerførste måneder. Da refleksen til at trække dynen væk for at trække vejret ikke er til stede ved fødslen, anbefales det at skifte til dynen, så snart barnet er fyldt et år. Indtil da er en sovepose det ideelle tilbehør til nyfødte.
Selvom det kan virke ret kompliceret at vælge en dyne, er det endnu sværere, når man skal vælge en dyne til et barn. Men hvis man tager højde for visse egenskaber ved købet, kan det gøre opgaven lettere. Vi præsenterer derfor her de faktorer, man bør tage i betragtning, når man vælger en dyne til et barn.
Sengens størrelse og dynenes vægt til børn
Når spørgsmålet om barnets alder er afklaret, er de allerførste faktorer, man skal tage højde for ved valg af børnedyne, sengens størrelse og dynenes vægt. Det ideelle er at finde den rette balance mellem en dyne, der rager lidt ud over sengen, og som ikke er for tung for barnet.
Konkret betyder det, at hvis barnets seng f.eks. måler 60 x 120 cm, er det bedst at anskaffe en dyne på 80 x 120 cm eller 110 x 125 cm, hvis barnet bevæger sig meget i søvnen. Der skal altså være en forskel på mindst 20 centimeter mellem sengens bredde og dynenes bredde.
Dynenes vægt, som stadig betegnes som gramvægt, fortjener særlig opmærksomhed, da dynen skal være let nok til, at barnet kan løfte den, og tung nok til at holde barnet varmt.
Varmeindekset for børnedynen
Temperaturen i det rum, hvor dynen skal bruges, og barnets evne til at tåle kulde er vigtige faktorer, når man skal vælge en dyne til et barn. Der findes derfor forskellige typer dyner, der imødekommer specifikke behov.
Dyner med lav varmefaktor og moderat varmefaktor
En sommerdyne er velegnet til børn, der har let ved at få det varmt. Det er en type dyne, der er beregnet til værelser med en temperatur på over 20 °C. Dynen med lav tykkelse er derfor meget praktisk om sommeren.
En dyne med moderat varme er velegnet til værelser med en temperatur mellem 17° og 20°.
Dyner med varmeindeks og meget højt varmeindeks
En varm dyne er velegnet til børn, der er følsomme over for kulde; den er praktisk om vinteren og egner sig til værelser med en temperatur mellem 14° og 17°.
En meget varm dyne er langt mere praktisk om vinteren og er den perfekte løsning til værelser, hvor temperaturen ligger under 14 °C. Der findes desuden »fire-sæsoners«-dyner på markedet, som er beregnet til brug året rundt.
Fyldet i børnedynen
Fyldet i en dyne kan være af naturlige eller syntetiske materialer. Det er det materiale, der anvendes til fremstillingen af dynen.
Naturlige dyner
Denne type polstring består af materialer som:
- dun;
- silke;
- bambus;
- ulden.
Dun, der stammer fra ænder eller gæs, er meget udbredt blandt dyneproducenter på grund af den komfort, det giver. Ud over at være en god varmekilde regulerer en dundyne temperaturen og forhindrer, at man sveder om natten.
En silke-dyne er blød og slidstærk og er en god varmekilde, selvom den er ret let. Bambus absorberer naturligt fugt, neutraliserer lugte og er frem for alt antibakterielt. Derfor byder en dyne lavet af bambusfibre på mange fordele ud over den varme, den giver.
Når dynen er fremstillet af uldfibre af god kvalitet, regulerer den temperaturen perfekt og sikrer den rette varme. Det skal bemærkes, at kashmiruld er det bedste materiale til ulddyner, selvom det er dyrere.
Syntetiske dyner
I modsætning til naturlige fyldmaterialer består syntetiske fyldmaterialer af fibre, der er udviklet til at fastholde luft. Dyner fremstillet af denne type materiale regulerer ikke temperaturen i takt med søvncyklussen og absorberer ikke fugt. En undtagelse udgøres dog af dyner af cellulose, som byder på de fleste af fordelene ved en dyne med naturligt fyld.
Betræk og syning af børnedynen
Det, der almindeligvis kaldes et dynebetræk, er designet til at forhindre, at fyldet slipper ud. Det skal derfor være af god kvalitet for at kunne udfylde denne funktion på lang sigt. Materialet, som dynebetrækket er fremstillet af, kan være bomuld eller silke og har en vævning med varierende tæthed. Valget afhænger både af brugerens behov og økonomiske muligheder.
Økologisk bomuld er dog det anbefalede materiale til betrækket, da det let leder fugt væk. Det er vigtigt at præcisere, at vævetæthed afhænger af antallet af tråde pr.cm² og varierer alt efter, om materialet er naturligt eller syntetisk.
Quiltningen er vigtig for at holde fyldet på plads, så den varme, der er opbygget i løbet af natten, bevares. Der findes forskellige quiltmønstre til dette formål, herunder blandt andet linjemønster, rutemønster og bølgemønster.
En rutevævet syning egner sig til en dyne af naturlige materialer, mens en polstret syning er bedre egnet til en dyne af syntetiske materialer. Mens formålet med valg af syning i det første tilfælde er at fordele fyldet jævnt, er målet i det andet tilfælde at isolere mod temperaturændringer.
Rengøring og pleje af børnedynen
De fleste dyner er designet til at modvirke angreb fra mider, bakterier eller væggelus. Producenterne kan derfor vælge mellem at påføre antiparasitbehandlinger på fyldet eller på betrækket.Det er almindeligtat anvende æteriske olier i kapsler, der indsættes i stoffet, og dette er en fordel, da det er en metode, der hverken er allergifremkaldende eller irriterende.
Vedligeholdelsen er afgørende, især da der er tale om en dyne til børn. Det indebærer, at man fra tid til anden skal ryste og vende dynen og vaske den, når det er nødvendigt. Normalt kan syntetiske dyner nemt vaskes i vaskemaskinen uden problemer, så længe vaskeanvisningerne følges.
Derimod kræver vask af naturdyner så mange forholdsregler, at det anbefales at benytte sig af en specialist, hvis man mangler tid eller omhyggelighed. Desuden skal det bemærkes, at den ideelle hyppighed for vask af en dyne er én til to gange om året for naturdyner og seks gange om året for syntetiske dyner.
I sidste ende afhænger valget af en dyne til et barn både af forholdene i barnets hjem og af de voksnes præferencer med hensyn til de forskellige dynemodeller, der findes.