Købsadfærden er i konstant forandring og forvandler markederne, som tilpasser sig de nye tendenser. Disse tendenser understøttes af undersøgelser og andre data, dergør opmærksom på visse produkters skadelige virkninger. Man kan således se, at forbrugerne i de seneste år er blevet mere krævende; de er bedre informeret om sammensætning og produktionsforhold og ønsker at handle på deres eget niveau. Fødevarebranchen var den første sektor, der blev ramt af dette fænomen. Fra økologiske produkter til produkter uden tilsætningsstoffer og gluten, via Nutri-Score og plantebaserede produkter, har producenterne været nødt til at tilbyde sundere produkter og udvise gennemsigtighed for at forblive på markedet. Men i dag breder denne vilje til at handle mere bevidst sig til andre sektorer. Kosmetik, tøj og møbler er også i søgelyset. Det naturlige vinder indpas overalt – det er godt for en selv og godt for planeten og er et kvalitetsstempel, forudsat at man ikke lader sig narre af »greenwashing«. Mærker, certificeringer og gennemsigtighed omkring produktionen er blot nogle af de mange indikatorer, der viser, at en virksomhed er pålidelig, når det gælder miljøansvar.
Møbelmarkedet er oversvømmet af produkter af middelmådig til ringe kvalitet, der indeholder stoffer, der er skadelige for sundheden og miljøet. Heldigvis findes der nogle retningslinjer, man kan følge for at sikre et sundt indeklima og begrænse de negative miljøpåvirkninger.
I – Når møblerne snigende forurener vores hjem
Man er ikke altid klar over det, men forurening findes overalt, selv i vores hjem, hvor den kan være 5 til 10 gange højere end forureningen udenfor! Der er mange kilder til denne forurening: røg, maling, rengøringsmidler…
Men vidste du, at møblerne i hjemmet også kan afgive giftige stoffer? Man kalder dem flygtige organiske forbindelser eller VOC’er. Flere undersøgelser har vist, at VOC’er er allestedsnærværende i lukkede rum. Det franske nationale agentur for sundhed, fødevarer, miljø og arbejdsmiljø (Anses) offentliggjorde i 2015 en rapport, hvor det fremgår, at: »ifølge den gennemførte undersøgelse kan der potentielt frigives mindst 661 stoffer fra møbler.«(1) Blandt disse VOC’er er der én, der er særligt udbredt i vores hjem: formaldehyd.
Vi tilbringer størstedelen af vores tid i vores lejligheder, huse, kontorer… Indendørs forurening er blevet et stort problem for folkesundheden. Og det er der god grund til, ifølge en undersøgelse fra det franske agentur for sundhedssikkerhed i miljøet og på arbejdspladsen (Afsset): »Indendørsluftens andel af befolkningens samlede eksponering for formaldehyd via indånding anslås til 98 %” (2). Desuden har en undersøgelse foretaget af foreningen Women in Europe for a Common Future (WECF) i samarbejde med 60 Millions de consommateurs fremhævet, at spædbørn er særligt udsatte. Undersøgelsen blev gennemført i fire europæiske lande, herunder Frankrig. Det fremgår, at
40 % af de testede babyværelser viser VOC-niveauer (herunder formaldehyd), der ligger over de internationale vejledende værdier.
Da deres værelse nemlig meget ofte er fuldstændig renoveret og hovedsageligt indrettet med nye møbler fra store kæder, skaber dette grobund for udledning af sundhedsskadelige stoffer. Endelig har foreningen Association Santé Environnement France (Asef) også gennemført en undersøgelse i 2009, hvor man målte formaldehydudledningen fra fire forskellige babysenge fra store kæder.(3) Resultaterne viser, at alle de testede senge afgiver en fjerdedel af den grænseværdi, som Asef har fastsat for formaldehyd. Som De nok har forstået, er det svært at undgå det i dag; formaldehyd findes altså overalt sammen med andre skadelige stoffer. Møbler, som man måske tror er harmløse, er blandt de største kilder til udledning af VOC’er. Spånplader eller krydsfiner, der anvendes og forarbejdes til fremstilling af en stor del af de møbler, der findes i handelen, limes, lakeres, behandles og endda males – og bliver dermed en kilde til VOC-udledning i sin endelige form, især i de første år.→ Læs mere i vores artikel om indendørs forurening.
Ud over de sundhedsfarlige udledninger udgør det overvældende flertal af møbler også en miljøkatastrofe. Ligesom der findes »fast fashion«, hvor kollektionerne hyppigt fornyes for at tilskynde til køb, findes fænomenet også i møbelbranchen. Det kaldes »fast furniture«. Og ligesom inden for konfektionsmoden er kvaliteten ikke ligefrem i højsædet, men giver snarere plads til masseproduktion, der er uetisk både over for de involverede i fremstillingen og over for miljøet. Møbler fra de store kæder har en kort levetid og er svære at genbruge. Når de først er slidte, kan de i hvert fald ikke bruges som brugte møbler, som det ofte var tilfældet med vores bedsteforældres møbler, der holdt hele livet og længere. Som ved al masseproduktion er der utallige misbrug. Fra indkøb af træ til distribution af det færdige produkt tager vi dig med ind på et uigennemsigtigt marked, hvor mængde går forud for kvalitet, med skrupelløse producenter.
II – En tvivlsom produktion med katastrofale konsekvenser
I Frankrig mangler der ikke skove. Og det er ikke så mærkeligt, da vi ligger på 4. pladsen i Europa, hvad angår de største skovarealer. Den træart, der er mest udbredt i landet, er egetræet, som er robust og holdbart.
Alligevel står de franske møbelproducenter over for en mangel på træ. Så overraskende det end måtte lyde, er fransk træ en mangelvare i landet. Eksporten til Asien og USA stiger i stadig større omfang (især efter det værste af Covid-krisen) og medfører en stigning i råvarepriserne og dermed også i prisen på det færdige produkt. Dette fænomen forstærkes af, at Rusland har standset al eksport af egetræ fra deres produktion. Den nationale træforening (FNB) har endda iværksat en underskriftsindsamling for at standse eksporten af egetræstammer. Ifølge tolddata blev der mellem januar og maj 2021 eksporteret 187.167 m³ uforarbejdet fransk egetræ til Kina, som ønsker at bevare sine skove. Dette udgør en stigning på 42 % i forhold til 2020. Dette træ, ligesom andre nåletræer (fyr, gran, edelgran...), anvendes både til det kinesiske marked og til forarbejdning i Asien for derefter at blive videresolgt i Europa. Det medfører et katastrofalt CO₂-aftryk, før et møbel når frem til den endelige kunde. Denne absurditet skaber ubalance på det franske træmarked og sætter de franske savværker og håndværkere under pres.
Savværker er virksomheder, der beskæftiger sig med den første forarbejdning af træ. Træet gennemgår en indledende forarbejdning, hvorefter det sendes videre til snedkerier eller møbelværksteder. Antallet af savværker er faldet drastisk i Frankrig. I 1960’erne var der næsten 15.000, i 1980’erne var der næsten 5.000, og i dag er der færre end 1.500. Et håndværk, der er ved at forsvinde til fordel for branchens giganter. En anden plage, der rammer alle træproducerende lande, er handel med ulovligt træ. Ifølge organisationen WWF udgør ulovlig skovhugst angiveligt 15 til 30 % af den globale træproduktion. Og ifølge Interpol udgør denne ulovlige træhandel mellem 51 og 152 milliarder dollar om året. Frankrig er også ramt af ulovlig tømmerhandel, der hovedsageligt vedrører egetræ, som forsyner et sort marked. I 2018, en rapport fra Greenpeace har afsløret, at franske virksomheder (og virksomheder fra andre lande) var involveret i import af træ fra ulovlig handel.(4) Nogle af de største aktører beskyldes endda for at indkøbe træ på ulovlig vis. Det gælder blandt andet IKEA, som har været genstand for en undersøgelse foretaget af miljø-NGO’en Earthsight. Virksomheden skulle angiveligt have indkøbt fyrretræ af russisk oprindelse fra ulovlig skovhugst, men benægter disse beskyldninger. En miljømæssig og etisk skandale, der har en betydelig negativ indvirkning på miljøet ud over at skade de lokale befolkninger, der er afhængige af skovene, især i de tropiske områder. Dette fænomen medfører nemlig en fremskyndelse af skovrydningen og en forstyrrelse af den biologiske mangfoldighed. En meget dyster konstatering, hvor vi alle bærer et ansvar i forskelligt omfang. Når bevidstheden er skabt, skal der handles, og hver enkelt kan på sin måde bidrage til at begrænse denne industris skadelige virkninger.III – En mere bæredygtig verden gennem et ansvarligt forbrug
Hvis der forekommer uheldige tendenser, skyldes det, at markedet er nødt til at tilpasse sig et stadig mere uhæmmet forbrug. Vi fristes til at udskifte vores møbler, der hurtigt bliver slidt, eller til at ændre indretningen. Vi opmuntres af »fast furniture«, der regelmæssigt lancerer nye kollektioner. Men som vi har set, har konsekvenserne af en sådan forbrugsadfærd indvirkning på vores sundhed og på planeten. Flere og flere mennesker ønsker at ændre deres vaner gradvist for ikke indirekte at bidrage til dette. Heldigvis findes der forskellige løsninger til at skabe et sundt miljø. Det kan starte med små, enkle tiltag som f.eks. at lufte ud regelmæssigt eller anskaffe en luftrenser. Hvis man vil gå et skridt videre og har en miljøbevidst tilgang, når man ønsker at skifte møbler, er der visse retningslinjer, man kan følge. Man kan for det første købe på et genbrugsmarked, selvom det ikke altid er nemt at finde møbler, der falder i ens smag, og frem for alt at kende fremstillingsmetoden. Når det gælder nye møbler, kan man henvende sig til virksomheder, der har specialiseret sig i miljøvenlige møbler. Generelt er der gennemsigtighed i produktionskæden. Her finder du præcise oplysninger. Ideelt set bør du vælge franske virksomheder, der producerer i Frankrig. Hos KIPLI fremstilles alle vores møbler lokalt. Vi samarbejder med snedkere, der udelukkende arbejder med træ, der hovedsageligt er fransk og udelukkende stammer fra bæredygtigt forvaltede skove.
For at sikre dig, at træet stammer fra bæredygtige kilder, kan du stole på to mærker: FSC og PEFC.
FSC- og PEFC-mærkerne – FSC-mærket (Forest Stewardship Council) er en international NGO, hvis formål er at sikre anvendelsen af bæredygtigt træ, der bidrager til at bevare den biologiske mangfoldighed. – PEFC-mærket (Programme for the Endorsement of Forest Certification) er en NGO, der sikrer en løbende forbedring af skovforvaltningen.
Vælg helst møbler af massivt træ, der kun har gennemgået meget få bearbejdningsprocesser. De vil være robuste, holdbare og langt sundere. Du kan forhøre dig om de produkter, der er brugt til at samle delene eller til overfladebehandlingen. Som du nok kan forestille dig, gælder det, at jo færre produkter der er anvendt, desto bedre er det. Lim, lak eller voks kan være vandbaseret og fri for ftalater og VOC. Tøv ikke med at bede producenten om nærmere oplysninger. Jo mere åben han er om fremstillingsprocessen, desto større sikkerhed har du for, at han har styr på produkternes sammensætning.
Ved at vælge produkter med et enkelt og tidløst design mindsker man risikoen for, at man bliver træt af dem. På den måde bliver man mindre fristet til at forny sin indretning regelmæssigt. De passer ind i alle typer interiører. At satse på engagerede aktører i branchen, der går ind for gennemsigtighed og miljøansvar ved at samarbejde med lokale håndværkere, er en sikker vej til at anskaffe møbler af høj kvalitet.
Konklusion
Det er alles ansvar at bidrage til opbygningen af en mere etisk verden og til bevarelsen af vores så dyrebare økosystem. Selvom visse industrivirksomheders uansvarlige praksis har alvorlige konsekvenser, må vi handle individuelt og i henhold til vores egne muligheder for at fremme mere miljøvenlige produkter og få forbudt produkter, der indeholder skadelige stoffer. Virksomheder som KIPLI, der står for stærke værdier, har taget udfordringen op og tilbyder sunde og bæredygtige alternativer inden for boligmøbler. Vi er mere end nogensinde stolte af at samarbejde med håndværkere, der deler de samme værdier, for at udvikle produktserier fremstillet af ædle materialer, der er udvundet med respekt for miljøet. Vores kunders høje krav tilskynder os til gennemsigtighed og præcision i fremstillingen af vores møbler. Vi er glade for at se, at de spørgsmål, vi modtager, bliver stadig mere detaljerede om produkternes sammensætning – et tegn på et bevidst og gennemtænkt køb, både for en selv og for planeten.
Citerede kilder →
→ (1) https://www.anses.fr/fr/system/files/AIR2013sa0040Ra.pdf
→ (2) https://www.anses.fr/fr/system/files/AIR2004etVG002Ra.pdf
→ (3) https://www.asef-asso.fr/attachments/article/199/Etude%20lit%20bebe%20bd.pdf
→ (4) https://www.greenpeace.org.br/hubfs/Greenpeace_Report_Imaginary_Trees_Real_Destruction_March_2018.pdf?_ga=2.17502969.1911370636.1642140123-1509281782.1642140123 → Vejledning om indendørsluft: https://solidarites-sante.gouv.fr/IMG/pdf/Guide_INPES_Pollution_de_l_air_interieur.pdf