Verdensbefolkningen vokser konstant, hvilket medfører et stigende fødevareforbrug, som naturligvis ikke er uden konsekvenser. Dette gælder især for kød, hvor det globale forbrug er firedoblet siden 1960’erne. Ifølge FAO (FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation) står den industrielle husdyrproduktion for næsten 15 % af drivhusgasudledningerne. Desværre er havmiljøet langt fra skånet. Den miljømæssige påvirkning som følge af overfiskeri er nemlig katastrofal og vækker bekymring hos myndighederne. Intet hav er skånet for disse enorme bundtrawl, der i høj grad forstyrrer det marine økosystem og medfører, at visse arter udryddes. Disse metoder er længe blevet kritiseret med henblik på at begrænse deres skadelige virkninger og fremme bæredygtigt fiskeri i højere grad, men de er stadig alt for udbredte.
Hvad er overfiskeri, og hvilke konsekvenser har det?
Overfiskeri er det at bringe havets ressourcer i fare gennem alt for intensivt fiskeri, der forhindrer de pågældende arters bestandsgenopbygning. Det drejer sig hovedsageligt om fiskeri med cyanid, sprængstoffer eller bundtrawl. Blandt de værste former for fiskeri er bundtrawling den værste. Skibe med enorme net, der sejler rundt for at skrabe havbunden i havene og oceanerne. Og der fanges alt: fra de mindste bløddyr til delfiner. Det er i øvrigt den største dødsårsag for delfiner. Det kaldes utilsigtet fangst, som udgør omkring 35 % af fangsten. Næsten 30 millioner ton havdyr fanges i trawlfartøjernes net. Dette medfører en drastisk nedgang i bestanden af havdyr (rød tun, sværdfisk, hestemakrel, torsk…).
Forsvinden af visse rovdyr som hajen (man anslår, at bestanden af visse haj- og rokkearter er faldet med over 70 % siden 1970’erne) forhindrer reguleringen af de mindre fisk og forstærker spredningen af vandmænd på strandene ved Middelhavet.
Koralrevene påvirkes også af overfiskeri. Da de er levested for 30 % af havets arter, udgør de en afgørende del af havmiljøet. Desuden sikrer de føde til næsten 1 milliard mennesker og fungerer som naturlige beskyttelsesbarrierer mod storme og tsunamier. Ikke at forglemme plastikaffaldet fra fiskenet, der efterlades i havene og udgør 10 % af havforureningen.
Et alvorligt miljøproblem, der kræver hurtig og effektiv handling. Den 23. februar i år oplyste Ifremer (Institut Français de Recherche pour l'Exploitation de la Mer) oplyste, at 56 % af den fisk, der spises, stammer fra bæredygtigt fiskeri. En mere ansvarlig fiskerimetode, der udgør vejen frem. Det er også op til os som forbrugere at sætte os ind i emnet, så vi kan handle for at tilskynde industrien til at udvise større etisk ansvarlighed i forbindelse med deres fiskeripraksis.
Hvordan kan vi gøre en indsats på vores eget niveau?
Vi har alle et ansvar for den miljømæssige påvirkning af det, vi forbruger. Derfor er det vigtigt at satse på bæredygtige løsninger. Det gælder blandt andet bæredygtigt fiskeri. Det indebærer at fiske skånsomt med små fartøjer ogundgå utilsigtet fangst af fisk, bløddyr og hvaler, der slippes ud i havet døde eller sårede. Og i forlængelse heraf skal man undgå at fiske efter truede arter, som nævnt ovenfor. For at vælge den rigtige fisk til konsum kan man stole på visse mærker. Først og fremmest er der MSC-mærket (Marine Stewardship Council), der er resultatet af et samarbejde mellem WWF og Unilever, og som certificerer, at fisken stammer fra ansvarligt fiskeri og overholder kvoterne for ikke at skade økosystemerne (selvom de blev beskyldt for »greenwashing« i 2020). Det franske miljømærke »Pêche Durable« har eksisteret siden 2017 og garanterer en begrænset miljøpåvirkning.
Da stort set alle fisk fra supermarkederne stammer fra ikke-bæredygtigt fiskeri, er det mere fordelagtigt at prioritere korte forsyningskæder . Det kan være direkte på markeder ved kysten eller ved havet, ved direkte salg fra båden eller gennem engagerede virksomheder som Poiscaille eller Oh! Matelos i Gironde.
At reducere sit forbrug af fisk og skaldyr er også en effektiv løsning, som desuden giver mulighed for at spare penge, da priserne er steget så meget. Derudover indeholder visse fisk meget kviksølv. Det gælder blandt andet rød tun, sværdfisk og makrel.
Spis mindre fisk, men spis bedre ved at vælge ikke-rovfisk som sild, ansjos eller sardin. Og hvis du er bange for at mangle omega-3, så skal du vide, at disse fedtsyrer hovedsageligt findes i vegetabilske olier (linolie, rapsolie …), chiafrø eller hør frø og endda i visse grøntsager som spinat eller avocado, men i mindre mængder.
Hvis du vil vide mere om overfiskeri, har dokumentarfilmen »Seaspiracy« undersøgt de katastrofale konsekvenser, som det industrielle fiskeri har for økosystemerne