Nyt år, nyt jeg – gennemføre det ene eller ændre det andet … Ofte er starten på et nyt år fyldt med gode råd om at skabe store forandringer, tage nye udfordringer op eller lægge gamle vaner bag sig. Men burde vi ikke hellere overveje at ændre de vaner på lang sigt, der forhindrer os i at leve en sundere hverdag?
Hos Kipli har vi tænkt over dette emne og samlet nogle tips, der kan forbedre trivselen for hver enkelt af os og for vores planet. Her er vores små ideer, der kan gøre en stor forskel.
Hvordan kan man ændre sine vaner på lang sigt?
Har De oplevet, at De egentlig gerne vil stå tidligere op om morgenen for at køre på arbejde uden hastværk og stress? Det lykkes Dem en gang, måske to gange, og til sidst styrter De ud af døren igen. Mennesket er et væsen af vaner. For at overleve har vores hjerne brug for en vis rutine, især når det gælder de berømte automatismer (man låser automatisk døren, uden rigtig at være bevidst om det). Set ud fra et neurobiologisk perspektiv bruger hjernen dermed mindre energi.
For at ændre en vane på lang sigt skal vores hjerne tilpasse sig forandringen og lære en ny vane. »For hjernen er forandring en reel udfordring!«, forklarer dr. Gerhard Roth, professor i adfærdsfysiologi og neurobiologi ved Universitetet i Bremen. »Når vi følger vores vaner, belønner vores hjerne os med sine egne opiater. Vi bliver nærmest afhængige af det. I løbet af vores liv bliver det stadig sværere for os at ændre vores vaner.“
Hvordan kan vi så ændre en vane med succes? Ifølge Roth kræver det regelmæssig træning i små skridt og stor beslutsomhed. Hvis du ønsker at skabe en forandring inden for et af følgende områder, skal du derfor holde denne tanke i baghovedet: Hvor finder jeg min belønning, og hvilke fordele kan jeg drage af den?
Vores gode forsætter for 2022
Bedre søvn – vores grundlag
Det behøver ingen nærmere forklaring, at søvnmangel påvirker det daglige velbefindende negativt. Vidste De, at vi i løbet af de sidste 50 år har mistet 1,5 timers søvn? Tyskerne sover i gennemsnit 7 timer og 45 minutter om natten og ligger dermed bag hollænderne. En forbedring af dine vaner, når du skal falde i søvn, kan have en positiv indvirkning på din søvn og dermed på din hverdag og endda dit sociale liv.
En af de største forstyrrende faktorer, når man skal falde i søvn, er det blå lys fra skærmen. Ja, det kan være svært at lægge sin smartphone fra sig om aftenen, men skærmlyset kan forårsage en reel forskydning af det biologiske ur. Det betyder, at det tager længere tid at falde i søvn, og at din søvntid bliver kortere. For at sove bedre bør du forsøge at slukke for din smartphone og din computer mindst 1,5 til 2 timer før sengetid.
Når det gælder ernæring, kan man let fare vild i de mange råd. Er det for fedt at spise ost om aftenen? Ost er ganske vist ikke en letfordøjelig fødevare, men den indeholder tryptofan, et vitamin, der er medvirkende til dannelsen af melatonin, det berømte søvnhormon. Tryptophan findes også i æg, bælgfrugter, visse kornarter (havre, soja, majs, rug, sesam, ris, quinoa) og mælkeprodukter. Ifølge ernæringseksperten Laëtitia Willerval forbedrer det vores søvnkvalitet, hvis vi understøtter fordøjelsen ved at spise varme retter om aftenen. (Gem hellere den angiveligt letfordøjelige råkost til om dagen!)
Det franske Nationale Institut for Søvn og Vågenhed har allerede advaret de franske forsøgspersoner i sin undersøgelse (som i gennemsnit kun sover 6 timer og 42 minutter) om, at »hvis man ikke spiser noget om aftenen, får det vores krop til at udvikle strategier for at udnytte sine reserver i stedet for at sove. Og det kan ske, uden at man egentlig er klar over det«.
Før sengetid er urtete din bedste ven! Naturlige urteteer uden tilsatte aromaer har mange egenskaber, der kan lindre de gener, der er årsagen til vores dårlige nætter: Grøn te er rig på antioxidanter, kamille eller pebermynte lindrer maveproblemer, og baldrianrod har en afslappende virkning, der er ideel til at slappe af allerede inden sengetid.
Og for at tilbringe en nat som på skyer, skal du bare lægge dig på en madras af 100 % naturlatex fra Kipli 😊
Rydde op i sit hjem (og sit liv!)
Har du nogensinde tænkt over, hvor meget tid du spilder på at rydde op i din lejlighed? Du har sikkert allerede hørt om »Magic Cleaning« efter Marie Kondo, forfatteren til bestselleren af samme navn. Hendes forslag? At sortere hele huset lidt efter lidt, fra loftet til kælderen, og kun stille to spørgsmål undervejs: Hvad har jeg virkelig brug for? og Hvad gør mig glad? Hendes oprydningsteknik har spredt sig over hele verden og bevist, at vi aldrig mere behøver at rydde op, når vi først har etableret et system, hvor alt har sin plads! Denne velværetrend har vist sig at virke. Når du rydder ud i dit klædeskab eller din lejlighed og kun beholder de ting, der er vigtige eller nyttige for dig, bliver dit hoved klart! Belønning garanteret 😊
Et frit sind, men frem for alt en velventileret lejlighed.
Luftforureningen indendørs er lige så skadelig som den på gaden. Den er endda 8 gange højere end den forurenede luft, vi indånder på gaden. I april 2021 anslog en ny, opdateret undersøgelse fra Sundhedsministeriet, at en voksen, der hovedsageligt opholder sig i lukkede rum (bolig, transportmidler, kontorer, butikker osv.), indånder mellem 10.000 og 20.000 liter luft, der indeholder skadelige stoffer og har en negativ indvirkning på helbredet. På kort eller lang sigt kan dette føre til irritation af øjne og luftveje, hovedpine, astmaanfald osv. Alene i euroområdet anslås det, at indendørsforurening forårsager 117.200 dødsfald om året – en af de mange grunde til, at Kipli går ind for 100 % naturlige sengetøjsprodukter og møbler.
Hvad kan vi forbedre på arbejdspladsen? De bør vide, at et gennemsnitligt datacenter i løbet af et år bruger lige så meget strøm som 3 000 amerikanske husstande. Hvad bør Deres første reaktion være? At rydde op i e-mails frigør ikke kun Deres sind, men er også godt for planeten. Ved at rydde op i din e-mail-indbakke kan du mindske dit CO₂-aftryk. Husk, at en e-mail, der er gemt i din indbakke, forårsager ca. 10 g CO₂ om året! Med værktøjer som Cleanfox kan du klare denne opgave med blot et enkelt klik!
Og du kan endda spare op til 24 % blæk, hvis du vælger en mere miljøvenlig skrifttype som Garamond i stedet for den klassiske Times New Roman eller Arial!
At tilpasse sig årstiderne
Enhver forandring, selvom den er positiv, kræver energi og en vis tilvænningstid for kroppen. Især ved årstidsskiftet bør vi lytte til vores egne behov. Læs mere på vores blog om, hvordan du bedre kan forberede dig på vinteren eller tilpasse din søvnrytme til den pågældende årstids behov.
Med større hensyn til naturen og vores planets velbefindende bør De også tilpasse Deres indkøbsvaner, når det gælder frugt og grøntsager, og virkelig kun købe det, som sæsonen byder på.
Der opstår stadig flere foreninger, der samarbejder med lokale producenter og landmænd og foretrækker korte transportveje. Du kan finde nogle ideer hos Bauerntuete eller Gemüsekiste. Der findes helt sikkert også et tilbud i dit nærområde. På den måde gør du noget godt for den lokale produktion, miljøet og dig selv ved at spise frugt og grøntsager med et bedre næringsindhold. Prøv selv og sammenlign smagen af en tomat i februar, der er dyrket i drivhuset, med smagen af en cherrytomat, der er friskplukket i dit nærområde …
Og fordi vi vil forsøge at blive endnu bedre i 2022 ved at føre vores enkle ideer ud i livet, går vi alligevel et skridt videre.
Forbruge mindre og bedre
Vidste du, at alle grøntsagsskaller, der ender i skraldespanden, faktisk stadig er spiselige? En god pesto lavet af gulerodsgrønt kan give en ret med pasta et ekstra pift, og aspargesskaller kan bruges til at koge vand i, så du får bouillon til dit aspargesrisotto … »Zero-Waste-køkkenet« byder på masser af opskriftsideer, der vil reducere dit affald drastisk!
Har Deres bedstemor altid fortalt Dem om søndagsstegen? Ja, og det var kun om søndagen! Ifølge Worldwatch Institute er det globale kødforbrug tredoblet i løbet af de sidste 40 år. På verdensplan spises der i gennemsnit 43,1 kg kød pr. person om året. De sundhedsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser er ikke ubetydelige. Ifølge en rapport fra FAO (FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation) står husdyrholdet for 14,5 % af de globale CO₂-udledninger.
Kipli ønsker ikke at tvinge nogen til at blive vegetar. Men ved at reducere dit kødforbrug og udvikle en større bevidsthed om dette emne tager du allerede et skridt i retning af større respekt for vores planet.
Energibesparelser i vores indendørs rum
Jagten på luftlækager om vinteren og kampen mod dårlig isolering i boliger står øverst på listen over energibesparende tiltag. Husk at trække rullegardinerne ned, inden det bliver mørkt, eller invester i varmeisolerende gardiner. Daglig udluftning af din bolig bekæmper fugt – ofte en af hovedårsagerne til, at du ikke føler, at der er varmt nok derhjemme.
Er vi ikke blevet lidt dovne med tiden? At trække stikket ud af kaffemaskinen eller fjernsynet, slukke computeren (fordi man alligevel tænder den igen efter et par timer) … Alle disse små apparater koster os i sidste ende omkring 10–15 euro om året (pr. apparat). Det er så nemt og effektivt at købe en stikdåse, at problemet kan løses ved blot at trykke på en enkelt kontakt.
Rejser, på en lidt anden måde
En af de fordele, vi har opdaget i de seneste års globale pandemi, er at holde ferie i hjemlandet og i nærområdet! Det behøver ikke altid at være Miami Beach, når de uberørte, hvide strande ved Østersøen byder på lige så meget afslapning, eller når Freiburg i Lonely Planet 2022 er blandt de tre mest anbefalede byer i verden. Fjerne rejsemål er ikke de eneste steder, hvor vi kan tilbringe vores ferie. Talrige blogs og rejseguider byder på ideer til, hvordan vi kan nå vores destination med tog eller cykel, så selve rejsen bliver et eventyr. Med lidt kreativitet og nysgerrighed bliver vi helt naturligt mere miljøbevidste.
Hvis du kun vælger et af disse områder, kan det have indflydelse på både dit eget velbefindende og planetens. For at ændre dine vaner skal du blot omdirigere dine tanker en smule
Godt nytår 2022!